Washington ferien 2006 del 18

Torsdag 8 juni til fredag 9. Juni

Hej så er vi her igen.

Efter at have fået pakket og læsset bilen, afleverede vi nøglerne i receptionen på hotellet hvor de igen spurgte til hvordan vi havde fået så meget sol, vi måtte så fortælle at vi havde været til Nascar Race, det interesserede de unge gutter særdeles meget, de havde aldrig været til noget sådan, så vi fortalte om vore erfaringer både de gode og de dårlige, om morgenen havde der stået i avisen USA Today, at Nascar var den anden mest sete sportgren på TV i USA, så der må være en god del opmærsomhed om det.

Vi kørte så fra hotellet til Hertz’s afdeling for aflevering af leje biler, det tog ca 5 min fra hotellet, så det var til at overkomme. Vi afleverede bilen og fik en regning på 18,60 USD for det benzin der skulle fyldes på, selv om vi havde fået opfattelsen at vi havde betalt for det hele, men skidt med det sådan er der så meget.

Også det med at der altid bliver tillagt TAX efter de priser der bliver opgivet, det er til at få spat af, hvorfor bliver priserne ikke opgivet efter TAX, som i Danmark, så man kan tælle ens småmønter osv op og betale med aftalte penge, det er altså en smule svært at lægge 5,75 pct til prisen der står på en flaske vand og så beregne hvad prisen vil være efter tillægget og bagefter betale med aftalte penge.

Nå men vi kørte så med Hertz’s bus til selve lufthavnsbygningen for at finde ud af at indcheckningen til SAS først begyndte om ca 3 en halv time, så vi gik ind på Harry’s og fik vand og noget kylling derefte fik G en Guinnes og L en kaffe og en stykke ostekage (meget stor), og så fik G en Guinnes mere for at få tiden til at gå, men da de lige var ved at smide os ud, gik vi hen til enden af indcheckningsbygningen, og fik øje på de eneste 4 sæder der var at sidde på I hele byninge, så der slog vi så ned indtil klokken blev henaf 2 om eftermiddagen, så begyndte indchekcningen endelig, og der var ikke nogen problemer, det sjove var at nu var vores pas pludselig blevet vores billetter, det var det eneste manden I skranken ville se, og så fik vi vores boardingpas så vi kunne gå gennem sikkerhedskontrollen, hvor kontrollørerne kiggede meget på billedet af vores håndbagekuffert, og den blev også kørt igennem to gange, men uden problemer, vi slap dog får at tage skoene af, G overhørte at der blev spurgt om det, og L sagde at hun ikke var sikker på at hun få dem på igen, så vi slap.

Efter at være kommet igennem sikkerhedskontrollen, og efter at være gået meget langt fandt vi endelig den gate hvor vi skulle stige på flyet fra, så vi kiggede lidt på de toldfrie butikker,

Der var ikke noget særligt, igen synes vi at Københavns Lufthavn er den bedste (det synes professionelle bedømmere også), men vi købte lidt forskellige souvioiners og gik derefte endnu engang inde på Harry’s og fik suppe brød og vand og øl.

Så satte vi os hen for at vente på flyveren, da der blev kaldt ud viste det sig at de boardingpas vi havde ikke havde sædemunre på, så vi måtte så hen for at få sat sådanne, på de tog lidt tid så blev L’s navn næst op på engelsk, det var meget "let" at forstå, men vi fik da vores sædemunre, og kom til at sidde ok og ikke som sidst klemt inde mellem nogle andre.

Om bord på flyveren fik vi serveret øl og vand og endelig ravioli med kylling vi fandt aldrig ud af hvor kyllingen var, men om "morgenen" lige inden vi skulle lande fik vi sandvich med skinke og ost, rigtig lækkert.

Vi landede til tiden I Kastrup, og fik vores bagage og kom hurtigt hjem, vi var helt hjemme inden der var gået 1,5 timer efter vi var landet.

Så nu er vores hud ved at skalle rigtig af efter solskoldingen sidste søndag og arbejdet kalder på mandag, vi skal nok lægge flere billeder på megapixels, men måske først I løbet af ugen, idet vasketøjsbunkerne skal klares først.

Washington ferien 2006 del 17

Onsdag 7. Juni

Efter endnu et nærende måltid med æggekage og bacon osv, kørte vi sydpå på motorvej 95 mod Washington og Dulles Lufthavn, motorvejen var meget trafikeret, og det meste af vejen var der 4 spor i hver retning, og engang imellem skulle der betales, men det var ikke de store beløb.

Undervejs kørte vi ind for at få noget mad og endte tilfældigvis med

Rooster Café www.roostercafe.com hvor vi fik en virkelig god frokost med 6 retter først fik vi salat, derefter vegetarret med små gulerødder, spinat tomater, osv, derefter igen varmt kyllingebryst, næste var kabbekød i en eller anden form for tærte, så fik vi stegt oksekød med stegte kartofler, og endelig var der svinekød med linser, og til det hele mængder af lunkent vand. Det viste sig faktisk at kokkens far var født i København, så han vidste udemærket hvor vi kom fra.Efter dette måltid kørte vi videre ud på motorvej 95 mod Dulles lufthavn, for at finde Fairfield Inn http://marriott.com/property/propertypage/iadfi?WT_Ref=mi_left det tog os lidt tid, men endelig fandt vi det, efter at have spurgt os for. Det var beliggende ude i et kontorområde, uden restauranter, men selve hotellet ser vældigt godt ud, men nu om lidt må vi ud at se om vi kan finde et sted at få noget aftensmad, vi har aftalt, at vi vil tage en Taxa ind til Dulles by og finde et eller andet for vi gider ikke køre mere rundt her, og måske risikere ikke at kunne finde tilbage til hotellet igen.Efter et stykke tid ankom så taxaen som kørte os til Longhorn Steakhouse i Dulles

www.longhornsteakhouse.com hvor vi fik Wild West rejer, som var en ordentlig portion friturestegte rejser med et eller andet stærkt krydderi, derefter fik vi oksefilet, med blå ost og bagekartofler, samt en flaske rødvin fra staten Washington, det var rigtig godt, og der var rigeligt af maden.Derefter ringede vi til taxaen igen, som så kom og kørte os tilbage til hotellet.

Torsdag 8. Juni.

Efter en gang kontinental breakfast (ualmindelig lausi) er vi nu igang med at pakke kufferten for sidste gang I denne ferie, og skal til lufthavnen og aflevere bilen. Så nu opdaterer vi ikke bloggen før enten lørdag eller søndag med en slut-evaluering af ferien.

Ha’ det godt så længe – knus G og L.

Washington ferien 2006 del 16

Tirsdag, den 6. Juni

Idag var så dagen før vi skulle køre til hotellet ved lufthavnen, så vi kørte over broen til New Jersey, og ud i et helt anderledes landskab, det var næsten som at komme til Danmark måske især Jylland, med et næsten fladt terræn, og masser af landbrug og gartnerier, vi kørte lidt rundt for at finde Hancocks bygning, hvor englænderene under den amerikanske uafhængighedsskrig i 1789 havde massakreret 300 amerikanere.

Vores frokost indtog vi i byen Bridgeton på Marino’s. Frokosten bestod af først salat og hvidløgsbrød, derefter en "suppe" med krabbekød m.v., og spaghetti, samt masser af hvidløg, det var endnu engang et super måltid, som vi fik vand til. hvorefter vi fortsatte til byen Greenwich, (det kan oversættes ved den grønne heks, og vi så også et enkelt sted en tegning af en grøn heks)

Undervejs fik L lejlighed til at prøve at køre dytten med automatgear, men det var hun ikke særlig vild med. Godt der ikke var trafikeret idet venstre fod automatisk troede der var en kobling at træde ned, og vi fik således afprøvet bremserne et par gange, og bilen stod absolut stille på no time – chock.

Til sidst lykkedes det os at finde Hancock huset, men der var lukket for besøgende mandag og tirsdag, så vi tog bare et par billeder ude fra.

Om aftenen gik vi ned på hotellets restaurant for at spise, vi blev modtaget af en tjener som anviste os et bord, og spurgte os om vi ville have dagens suppe, da vi så spørgende ud, kom hun med en smagsprøve, suppen smagte rigtig godt, så den valgte vi, sammen med en filet mignon, så skulle vi vælge vinen, vi sagde til tjeneren , at vi ville have en amerikansk rødvin, som hun accepterede at vi ville have, bagefter kom hun så med vinkortet, men så kom hendes overordnede som fortalte hende, at hun skulle anbefale os en vin, som så skulle være "Dancing Bull" ,men lidt derefter kom så bartenderen med en Francis Coppola vin som vi skulle have, han havde tjek på både at åbne vinen og skænke op, så det var en fornøjelse, det var både maden og vinen også.

Washington ferien 2006 del 15

Mandag 5. Juni

Lige et par tilføjelser til i går ved Nascar-race, inden løbet var der et åbenbart almindelig amerikansk fænomen, først var der en tale fra præsident Bush, som ønskede et godt løb, bagefter var der en præst der ønske et godt og retfærdig og et løb uden uheld, og endelig kom der et kvindemenneske som sang den amerikanske nationalsang efter vores mening ikke særligt godt, men en del af sangen blev heldigvis overdøvet at overflyvningen af 4 jagere fra den nærliggende flyvebase, så vi hørte ikke det hele.

Men nu tilbage til idag.

Først kørte vi hen til det nærliggende center, der var ca 50 meter, men i USA, er der ikke fortove, så for ikke at blive kørt over er man nødt til at køre hele tiden.

Det vi var ude efter var noget salve eller lignende vi kunne smøre på vores solskoldninger fra dagen før, og det fandt vi hurtigt så var det problem løst, selv om det stadigværk gjorde en smule ondt.

Efter dette besøg blev vi enige om at vi kunne køre til Lancerster County for at se Amish folkenes landsby.

Amish folkene er nogle der lever efter de samme, regler som for 150 år siden, de må ikke bruge el, de må ikke køre i biler osv, de har deres egne skoler hvor børnene bliver undervist af forældre og andre indtil de er ca 14 år, undervisningen sker på tysk eller hollandsk og beklædningen er den samme som for de ca 150 år siden, så de kører rundt i hestevogne den dag i dag, og det gør de på de amerikanske motortrafikveje, dog ikke på de direkte motorveje, sommetider ses der skilte som advarer om disse hestekøretøjer på vejen.

Vi var inde at se et museum om disse Amish folk, det var vældigt spændende,.

Da vi havde været der kørte vi hen på en restaurant, hvor vi fik smorgardsbord, vi troede det var noget med smørrebrød, I en svensk udgave hvor smørrebrød hedder smorgardsbord, men det viste sig at være et megastort buffet med både salater, supper varme retter med alt muligt tilbehør og til sidst desserter. Det var rigtig lækkert og meget anderledes end de amerikanske frokostretter.

Undervejs havde næsten alle spurgt hvor vi havde fået vores "sunde" farve fra, så vi havde fortalt at vi havde været til Nascar race, det næste spørgsmål var så hvor vi kom fra, vi svarede Danmark I Europa, nogle lod som om de forstod det, andre så mystisk på os spurgte om det var i Nevada eller et andet sted I USA, det at der kom folk fra Europa til USA, var dem meget fjernt.

Efter frokosten kørte vi så hen til det nærliggende jernbanemuseum, hvor der mange virkelig flotte lokomotiver og vogne fra flere af USA’s jernbaner men mest fra Pennesylvanias jernbaner det var virkelig en oplevelse, det eneste der manglede var at men kunne komme op at se ind i vognene som det er muligt i Odense.

På museet var der også mange fra Amish folkene, deres heste vogne var parkeret uden for på parkeringspladsen.

Da vi kørte fra jernbanemuseet som forresten ligger I en by som hedder Strasburg, kom vi forbi og imod mange af hestevognene fra Amish folkene, vi blev enige om at det skyldtes at det var 2. Pinsedag, som de måske holdt helligt efter de gamle traditioner I Europa, men vi ved det ikke, men det var en oplevelse at se disse vogne på hovedveje/motortrafikveje, fyldte som de var af festklædte voksne og børn fra dette samfund.

Da vi var kommet tilbage til hotellet hvilede vi os lidt, og bagefter GIK vi hen til centeret igen og gik ind på restaurant champps www.champps.com hvor vi bestilte ribben, salat og en amerikansk rødvin, det med vinen var servetricen ikke helt med på, men efter lidt tid dukkede der en god californisk rødvin op, så den drak vi til maden.I mogen har vi tænkt på at tage til New Jersey, men vi må jo lige kigge på vejrudsigten osv.

I dag har vejret været køligt fra morgenen med skyer, senere klarede det lidt op, nen undervejs til hotellet dryppede det en lille smule, uden noget problem, så nu til aften er det klart igen.

Washington ferien 2006 del 14

Søndag den 4. Juni

Så var den store dag oprundet vi skulle til Nascar race i Dover, vi stod tidligt op og kørte fra hotellet kl ca 8 mod syd, på et tidspunkt begyndte alle biler at holde ind i nødsporet, så vi troede det vafr for at de ville dreje fra, men det viste sig at være en and, så lidt længere fremme efter lang tid blev vi ledt ud på motorvejen igen, så kørte vi lidt og holdt så i kø ved betalingsanlægget for at komme af motorvejen, og så endelig kom vi af motorvejen for at blive ledt ind på en stor parkeringsplads ved et stort center, det måtte vi så betalde 20 usd for, incl. kørsel med bus til og fra banen, så det var jo en ganske god ide.

Busserne kørte specielle baner og undgik betalingen på mortorvejen, så det gik rigtig hurtigt med at komme til banen fra parkeringsanlægget.

Ude på banen var der salg af alt muligt suivenirs og fan-ting, samt sandwish, pølser, is og kager. Der var meget at se på, og så skulle vi op ad en del trapper inden vi fandt vores sæder.

Der var en fantastisk udsigt over både banen og byen, og indimellem kom der skyer så vi næsten var helt kede af ikke vi havde taget vores jakker med. Først var der præsentation af alle sponsorerne, derefter blev alle kørerne kørt frem på ladet af hver en bil, så de kunne vinke til folket.

Så begyndte racet endeligt, og det var da sjovt at se og høre, men også lidt kedeligt indtil de begyndte at køre lidt ind I hinanden og I barrieren, lige før vi gik ca. 17:30 var der en bil der brød I brand, men det blev hurtigt slukket. Ja, vi gik altså inden det var helt færdigt, idet vi jo er nogle fjolser som slet ikke havde tænkt på at få taget solcreme på, så vi ligner kogte krebs og må vist hellere se at finde en matas eller et apotek så vi kan få noget bedre crème end det vi har med.

Nå men her til morgen har vi fået an avis fra hotellet og der står at det er en som hedder Kenseth der har vundet og det er der sikkert nogle Amerikanere som er vældig glade for.

Vi er begge af den mening at nu har vi set det og det var da en oplevelse, men vand I forhold til LeMans 24.

Nå men det gik godt med at komme hjem, selvom det varede noget inden vi fandt bilen igen, vi var lige ved at tro nogen havde taget den, så stor var gensynsglæden. Og for første gang lykkedes det at køre fra Dover til Wilmington til hotellet uden at køre forkert. Yes vi er ved at lære det, men nu skal vi også snart hjem igen, sådan plejer det jo at være.

Vi gik på hotellets restaurant og fik salat, derefter rejer ristet I kokosmel, med noget mystisk tilbehør og andebryst med asparges og kartoffelmos af søde kartofler samt en karamelagtig sovs. G fik øl og L holdt sig til vandet men fik 5 glas med isterninger og vand.

Nå nu er vi vist ved at være klar til morgenmaden, så slut for idag.

Washington ferien 2006 del 13

Lørdag 3. JuniEfter nattens tordenvejr startede dagen med morgenmad på hotellet, der var ingen amerikansk morgenmad, da der var problemer med komfuret, lynet var åbenbart slået ned, så der var kun brød men og for en enkelt gangs skyld ost, som dog ikke var skåret i skiver men i terninger.

Derefter kørte vi sydpå mod Dover i øsregnvejr. Efter at have kørt et stykke fik vi en ide med at køre tilbage til det hotel vi skulle overnatte på den kommende nat, idet der var et stort indkøbscenter i nærheden.

Men på grund af vejret tog det så lang tid at vi var nødt til at køre syd på igen med det samme, efter at have hørt hotellet om vi kunne tjekke ind før tiden, det var ikke muligt, så ud på de våde veje igen, mod Dover igen, hvor vi skulle besøg L og J og den lille M, vi fandt dem næsten uden problemer og kørte lige forbi hvor morgendagens motorløb skulle være, uden trafikale problemer, så vi er ved godt mod med hensyn til at køre imorgen.

Vi havde en hyggelig eftermiddag i Dover og vi afsluttede besøget med alle sammen at spise på Thomas England House i Smyna, det var en super restaurant, hvor vi fik rejecocktail og lammeribben, med diverse tilbehør, virkeligt lækkert, dertil masser og isvand og til sidst kaffe og dessert

Efter dette kørte vi tilbage til hotellet, og regner med at være friske til det store Nascar race imorgen.

Washington ferien 2006 del 12

Fredag, den 2. Juni

Efter at have fået en ikke alt for god morgen mad på hotellet i Lewisburg kørte vi så videre mod Kenntt Square, hvor vi havde forudreserveret hotel for natten, undervejs spiste vi frokost på en familierestaurant i Columbia i Lancaster, vi fik henholdsvis suppe med kylling og ris, og blomkålssuppe med små kødstumper, efter det fik vi "subs" med lunt tun, det var virkelig lækkert, dertil isvand.

Turen gik derefter videre østpå, undervejs kom vi forbi et legetøjsmuseum, og et jernbanemuseum, som vi håber at kunne vende tilbage til.

Vejret på turen var lummert, og der kom en enkelt kraftig byge.

Da vi ankom til hotellet I Kenneth Square, http://hiltongardeninn.hilton.com/en/gi/hotels/index.jhtml?ctyhocn=PHLKSGI var himlen meget sort, så vi skyndte os at få kufferterne med ind, og det begyndte også så småt at regne inden vi var kommet helt ind.På hotellet prøvede vi at forlænge opholdet helt til onsdag i næste uge men der var udsolgt, så vi gik på nettet og fandt noget andet, så det er klaret.

Mens vi surfede på nettet kom tordenvejret, det regnede meget, og lynede og tordnede en del, da det holdt op vovede vi os ud for at se på "butikslivet" i området der var et byggemarked og en dyrehandel, men lidt længere væk var der en Wall-Mart, en slags stor Bilka, der gik vi ind og L. købte nogle bukser lidt musik osv.

Selv om det havde regnet var vejret stadig meget varmt, og lummert.

Aftensmaden indtog vi på en nærliggende restaurant Applebee’s http://www.applebees.com/ den var knap så slem som den igår, men støjnevauet var god nok. Vi fik først kartoffelsuppe, og derefter grillede rejer med salat, der til øl, L. fik kaffe og desert.Efter at vi var kommet tilbage på værelset begyndte tordenvejret igen, og det varede mere eller mindre det meste af natten, her i morgennyhederne bliver der fortalt om hvor slemt det har været længere syd på, hvor vi skal nu her i løbet af dagen, men vi får jo se.

Washington ferien 2006 del 11

Torsdag den 1. Juni

Idag begyndte vi så vores tur tilbage imod syd, imod motorløbet i Dover, så vi startede med køre øst over på Motorvej 90, hvor vi blev opkrævet den fyrstelige sum af USD 2,25 for at køre ca 100 km, man kan undre sig over om afgifterne overhovedet kan dække arbejdslønnen for de folk som sidder og tager imod pengene, for der er personlig betjening både for at få udleveret kuponer, og bagefter at betale, som skal ske med kontanter, og det skal ske her i kreditkortenes hjemland.

Efter at have betalt kørte vi så endelig mod syd, vejret var lummert så der dannede sig kondensvand på ydersiden af forruden på bilen, så selv om metrologerne havde sagt at det ville blive koldere i vejret viste det sig ikke igen ikke at holde, men det eneste regnvejr der kom var ikke noget særligt

Ved frokosttid kørte vi af "motorvej" 15 og fandt en Pizza Hut hvor vi igen fik frokost buffet, det var igen rigtig godt, at få noget "ordentligt" mad ovenpå motellets mystiske morgenmad,.

Ellers kørte vi bare igennem flotte bjerglandskaber med floder og små byer ved siden af, det var næsten som at komme til Sydtyskland.

Dagen sluttede så ved Best Western Country Cupboard Inn www.countrycupboardinc.com hvor damen i receptionen fortalte os, at der ikke var trådløst intenet på hotellet, men det viste sig ikke at holde, så vi er på igen.Hun spurgte ellers om vi havde været i nogle tordenvejr, men det måtte vi jo sige at det havde vi ikke været.

Men så skulle vi jo ud at spise og det eneste sted der var i nærheden var Damon’s Grill www.damons.com hvor der var ribben, som L havde sukket efter hele ferien, men her var det jo så. Så vi gik derhen, og fik anvist et bord med udsigt til 4 store tv-skærme, og et lokale hvor støjnivauet var ekstremt højt, damen der skulle betjene os syntes nok vi var en lille smule mærkelige da vi bestilte isvand og en hel flaske rødvin, (det viste sig at vinen var fra Australien), men vi fik fritterede løgringe, og derefter salat, og endelig ribbenene, som var rigtig gode, rødvinen var også god.Men de fire tv-skærme og larmen var uhyggelig , så vi forstod ikke hvorfor der overhovedet var nogle der gik derhen hvis de viste hvad det gik ud på, men det var åbenbart tilfældet, for der var fødselsdagspartys, hvor tjenerne kom hen og "sang", det var godt det ikke var nogle af os som havde fødselsdag.

Washington ferien 2006 del 10

Onsdag den 31. Maj

Efter morgenmaden kørte vi nord på mod Niagara Falls vejrudsigten lød på torden vejr så vi skyndte os at komme af sted.

Turen derud tog ca 1 time og da vi kom til byen kunne vi se tågedisen fra faldene for enden af vejen, vi fandt et sted at få parkeret dytten, og gik ned til vandet, det var en stor oplevelse at se både floden og faldene, som var kæmpestore og når man gik oppe på bredden af floden kunne man mærke vanddråberne fra faldene.

Nede på floden efter faldene kunne man se folk gå ombord på både som sejlede dem hen i nærheden faldene, det var et meget specielt og flot syn, men vejrudsigten hold som sædvandlig ikke, det var dræbende varmt.

Men vi har ikke en flaske vand med fra Niagara Falls til dig A, det vil du forstå når du ser billederne, jeg skulle ihvertfald ikke nærmere end afskærmningerne, det var voldsomt.

Efter at have set på faldene og gået lidt rundt i parken omkring gik vi tilbage til bilen og kørte mod Buffalo igen, vi kørte hen langs med floden I håb om at finde en restaurant hvor vi kunne få noget at spise, det viste sig ikke at være så let, det er mystisk at der på en meget lang strækning langs vand næsten ikke er nogen restauranter som det er til at komme til at parkere ved.

Men næsten inde i Buffalo lykkedes det for os. Vi fandt en restaurant som hed Faso’s Restaurant, som reklamerede med at have Italiensk og Amerikansk mad på programmet, så der gik vi ind.

Først fik vi suppe og derefter fik L en stor pizza og G krydrede kyllinge vinger, værten oplyste os om at det var store portioner, men oven på morgenmaden som ikke var noget særligt, mente vi nok at vi kunne klare det, og det gik da også nogenlunde, vi spiste næsten op til værtens beundring, på et tidspunkt spurgte han os om vi var fra Tyskland, men det måtte vi jo fortælle ham det det var vi ikke.

Inde i lokalet var der pyntet op til jul, der var mange lyskæder og juleting rundt omking deri blandt diverse "flotte tyrolerhuse" som var indhyllet i vat, og lyskæder som så til at have været tændt siden forrige jul.

Derefter gik vi ind på en lokal købmandsbutik og købte drikke varer, inden vi kørte efter dagens anden attraktion, som var et bilmuseum inde i Buffalo, men det er ligesom bilmuseer og os ikke helt vil sammen, i Hamburg, var der kun et stort hul i jorden der hvor vi troede bilmuseet skulle være, i Bruxelles kunne vi kun se halvdelen af bilerne, og her i Buffalo var der ikke åbent, så der var kun en ting at gøre at køre tilbage på motellet og få tændt for airkonkonditionen.

Om aftenen gik vi så hen på den samme restaurant som vi var på i går hvor vi fik hummer og rejer I tortelinni og der efter sværdfisk med nogle mystiske små brune korn eller små bønner , dertil en rigtig god hvidvin ( også denne vin var fra Francis Ford Coppolas vingård som rødvinen igår) og isvand.

Efter dette fik L chokoladekage og G en Whiskey

Det lykkedes tjeneren (som efter hvad han selv sagde var på sin først vagt) at vælte L’s sidste hvidvin ud over det hele, så vi fik et gratis glas .

Da vi var kommet hjem så L at bilens højre bagdør ikke var helt lukket, hvorefter hun tog i håndtaget, det fik alamen til at gå igang, det tog lige lidt tid at finde nøglen inden vi kunne få spektaklet til at holde op, men lige nu hyler hundene endnu, iflg L. er det kun en hund som bor ovenpå, og som har fået et nervøst sammenbrud, men det vides ikke om der andre.

Et sted længere inde mod byen på Main street var der et sted som hed Blue Cross, og det er ikke det som I tror, det en dyrlægeklinik., så der skal vufferne måske hen, for at komme til terapiti, og lige nu starter L. fjerneren og så tror jeg , jeg skal samme sted hen, de danske kanaler kan være slemme, det herovre er det værre.

Og imorgen skal vi endnu engang ud på de store amerikanske motorveje mod syd.

Det er ikke så fælt, de store motorveje, som vi har oplevet med betaling og det hele er kun med to spor i hver retning, og der blive ikke kørt ret hurtig, hastighedsgræsning er måske 65 miles som er ca 110 km i timen, og det bliver ikke overtrådt ret meget, de store lastbiler køre lige så hurtige men det får trafikken til at flyde og når der ikke er så mange biler som f.eks i Tyskland går det helt glat.

Men det går måske også lidt bedre med et stort "dyr" med 3,3 lites motor, det gør det i hvert tilfælde ikke dårligere, den kan altså bare det med at komme ud på en ny motorvej rigtig hurtig, og så kan man lige høre gearskiftene, som ellers ikke kan høres overhovedet, når der bliver kørt på byvejene.

Og så skal vi lige have tanket imorgen inden vi skal ud at køre, alle her i USA jamrer sig over hvor meget benzinen koster så her er lige et lille regnestykke over hvad benzinprisen er her i staterne.

Prisen er 3.099 pr gallon en gallon er 3,8 l og hvis en USD er lig 6 DKK så er benzinprisen ca 4,9 kr pr liter.

Men så venter vi også på det store tordenvejr, som metrologerne endnu engang siger vil komme. — Det kom I nat kl. 03 og var ikke så slemt endda.

Vi kan ikke få megapixels til til at virke, har ellers mange flotte billeder men vi prøver senere igen.