22. juni 09
I dag bestemte vi os så til at køre ud mod byen Vannes, undervejs kom vi forbi et museum om den franske modstandskamp under 2. Verdenskrig. Museet viste masser af ting fra den tyske besættelse af Nordfrankrig under krigen, grunden til at museet var placeret lige her var at der den 18. Juni 1944 havde været et stort slag lige her. (det havde også været fejret i går) Vi kiggede på det hele også det udendørs hvor der var et par kampvogne fra krigen, men kampvogns udstillingen nåede overhovedet ikke den fra Saumur.
Derefter kørte vi videre mod Vannes, og mod Port Nevado som endnu engang er placeret på en af de små halvøer ud mod Atlanten, vi spiste frokost på et creperi I St. Armel, hvor L fik crepes med skinke, ost, spejlæg og champions og tomater, G fik det samme, men med pølser, begge dele var rigtig lækkert, udover de fik L en crepes med caramel, og saltet smør, dertil fik vi vand.
Derefter kørte vi helt ud til Port Nevado, hvor vi gik en lille tur, og tog nogle billeder af vandet, inden vi kørte samme vej tilbage mod Rennes, der var desværre ikke andre måder at gøre det på.
I Rennes kørte vi rundt for at finde et sted at handle ind til aftensmaden m.v. og det lykkedes os at finde en LeClerc, hvor vi fik handlet ind, (og endnu engang undrer det os at priserne på totalerne stadig bliver regnet om til FRF, selv om de er mange år siden valutaen blev afskaffet) da vi så skulle ud derfra igen var trafikken næsten gået I stå, så det var en kamp at komme igennem rundkørslerne.
Vejret har været flot med lidt skyer, og op til 25 gr.