11. juni 09
Morgenmaden på hotellet var rigtig godt, der var æggekage med bacon, diverse oste og pålæg samt brød I alle mulige afskygninger.
Så vi checkede ud og kørte videre syd på mod Rennes, engang imellem regnede det lidt, men vejret var som sådan ikke så værst, engang imellem var temperaturen tæt på 20 gr.
Undervejs ud for Caen passerede vi en stor bro over Seinen, som var rigtig imponerende.
Frokosten spiste vi på en motorvejsrestaurant, hvor vi fik sandwich med ost og skinke, faktisk mere lækkert end de varme retter vi havde fået de andre steder.
Så gik det ellers videre mod Rennes, som vi også fandt, så problemet opstod først da vi skulle finde lejligheden, den lå på en gade I den gamle bydel, og der var en masse vejarbejde omkring, så vi kørte lidt rundt og fandt så en parkeringskælder I nærheden af lejligheden.
Derefter ringede vi så til ejeren, som ville komme og give os nøglerne kl. 16.30.
På selve gaden hvor vi bor er der også vejarbejde, og der blev savet fliser over, så vi faktisk ikke kunne høre noget som helst ud over det.
Lejligheden er I 2 plan forneden er der et rum med kogeplader køkkenvask og et lille spisebord, et skrivebord samt en sofa og et lille toilet.
Ovenpå er der soveværelse og badeværelse, alt er nydeligt og nyistandsat, det eneste lille minus er at der næsten ingen bestik og service er, men vi klarer os nok.
Så gik vi I gang med at finde ud af hvor der var et supermarked/købmand, vi fandt ikke lige en I nærheden, men på det kort vi havde var der markeret en indkøbsvogn ca 1 km fra lejligheden, så G gik derhen og fik handlet lidt ind så vi kunne få noget morgenmad dagen efter.
Aftensmaden spise vi på en lille restaurant/værtshus hvor vi fik store rejer med ris som var blandet med grønsager, og en god hvidvin, alt sammen meget lækkert.
12. juni 09
Efter morgenmaden gik vi begge hen I supermarkedet hvor G havde været dagen før, hvor vi handlede ind så vi kunne få mad og drikke både fredag, lørdag og søndag.
Frokosten spiste vi på et nærliggende torv, hvor vi fik fisk med pasta, og noget vand. Vi sad udenfor, så mens vi sad der begyndte det at regne, så vi måtte søge ly under restaurantens baldakin.
Lige I nærheden af restauranten var der nedgang til byens metro, hvor vi så gik ned og tog toget til banegården, hvor vi købte billetter til Le Mans tre dage I træk.
I Le Mans tog vi hen på Place de la Republique for at se kører-paraden til næste dags løb.
Mens vi stod og ventede på at paraden skulle starte var der en dame der havde forvildet sig ind bag afspærringen, så hun måtte kravle over de gitre der var sat op rundt om parade-strækningen.
Paraden bestod af forskellige indslag bl. a. kørte der store Harley Davidson Motorcykler forbi, og der var musik osv, men endelig begyndte kørerne så at blive kørt forbi I gamle veteranbiler, og vi så både Jan Magnussen og Tom Kristensen.
Så skulle vi ellers tilbage til banegården, for at tage toget tilbage til lejligheden. Men det viste sig at være mere besværlig end vi lige havde regnet med, for vi var havnet på den ”forkerte” side af afspærringerne, så vi gik lidt rundt for at finde et sted hvor vi kunne komme over på den anden side. Det lykkedes ikke rigtig, men så så vi der stod nogle ambulancefolk så dem spurgte vi, de fik også fat I en engelsktalende dame, som sagde hvilken vej vi skulle gå, og det vigtigste var at hun hjalp os gennem afspærringen, så vi nåede toget I meget god tid.
Aftensmaden bestod af noget af det mad vi havde købt tidligere på dagen.
13. juni 09
Så var det dagen hvor løbet startede, så vi stod meget tidlig op for at nå et tog til Le Mans kl 06.10, grunden til vi tog så tidlig ind var at der kl 09.30 var et løb med gamle biler, som vi gerne ville se, og vi havde fået opfattelsen af at løbet ville starte som I ”gamle” dage hvor kørerne løb tværs over banen, og kastede sig ind I bilerne og kørte, men det var desværre ikke tilfældet starten gik som I det rigtige løb bag safetycar.
I år var det lykkedes os at få siddepladser på Aco tribuner, hvor der er rigtige toiletter, samt cafeteria hvor der sælges både vådt og tørt.
Vore pladser viste sig at være på anden række på tribunen, og det var der både fordele og ulemper ved, fordelen var at vi ikke skulle gå op af mange trapper, og ulempen var at vi blev stegt af solen, som var kommet rigtig frem.
Så da vi havde set et par omgange af veteranløbet, gik vi fra vores pladser og om for at få udleveret det materiale som vi kunne få som medlemmer af Aco.
I de lokaler som Aco havde fået bygget siden vi sidst var der for 2 år siden, købte vi så noget frokost dvs sandwich og vand.
Desuden købte vi nogle kasketter som vi kunne have på I solen, samt en Audi-kasket med Tom Kristensens teams navne på, som vi skal hænge til pynt når vi kommer hjem.
Da vi så kom tilbage til tribunen, var solen forsvundet fra vore pladser, så det var til at holde ud at sidde der.
Starten gik kl 15.00, og det var som sædvanlig en meget stor oplevelse at se og ikke mindst høre de 55 biler blive sluppet løs fra safety-caren, og accelerere hen langs pittene. Vi havde pladser lige over for Audis pits.
En meget positiv oplevelse var at der var kontrollører der sørgede for at der ikke var nogle tilskuere der stod op mens starten gik, alle skulle sidde ned, en rigtig god ting, så kunne alle nemlig se.
I løbet af den første halve time lykkedes det to Pegout biler at støde sammen I pitten, med det resultat, at den ene af dem faktisk næsten gik I opløsning ude på banen, den punkterede på begge baghjul, og det fløj rundt I luften med dele af karosseriet, så der måtte safety-car på banen, mens der blev ryddet op.
Efter at have kigget på løbet et par timer gik vi ned I cafeteriet og spiste endnu en sandwich, og så gik vi ud for at finde sporvognen tilbage til Banegården.
Vi kom så tilbage til banegården, så vi troede vi havde tid til at få noget at spise I en restaurant på banegården, men af en eller anden grund serverede de kun kold mad så vi måtte tage til takke med nogle sandwich med tun, og kvaliteten var ikke nær så god som den var inde på banen.
På vej hjem, talte vi om hvor mærkelige folk er som giver rimelig mange penge for at få tribunepladser til løbet, og som får dagen til at gå med at sidde og læse bøger eller blade I cafeteriet, det var der virkelig nogle damer der gjorde. Der var også nogle der drak champagne af plasticglas ude på tribunerne, ja folk er mærkelige. Og det er vi jo sikkert også I andres øje.
14. juni 09
Her stod vi så op knap så tidlig, for vi skulle først med toget kl 9. Så vi var på vore pladser kl ca 12, og her var solen ikke gået helt væk så det var meget varmt at sidde der. Temperaturen I skyggen var nok omkring 30 gr.
På det tidspunkt var det næsten klart at Tom Kristensens Audi ikke kunne vinde, da den var 6 omgange efter de 2 Peugeoter, og sådan endte løbet da også.
Vi skyndte os så tilbage til sporvognen, og det lykkedes os også at få tilkæmpet os en plads I den første der kom, så der gik faktisk kun en time fra vi havde forladt vore pladser til vi var tilbage på banegården. Ventetiden indtil vores tog kom slog vi ihjel ved at få noget at drikke, og købe lidt ind I kiosken.
Aftensmaden bestod af pateer og grøntsager med noget rødvin hjemme I lejligheden.
Og så har vi sovet længe her i dag (mandag) det trængte vi godt nok til og L har haft meget ondt I knæet. For resten så tak for hilsnerne til L søndag.