ferieblog for G+L

november 30, 2006

Stockholm 2006 – 4

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 9:34

Onsdag, den 29. November.Denne onsdag var ligesom de forrige dage grå milde og med trist vejr.

Vi startede med at køre i bus til Inedalsgate, hvor vi så det hotel som G sommetider bor på. Derefter kørte vi videre i bussen til Stora Essinge, det havde været en meget flot tur, hvis det ikke havde været gråt og diset. Fra Stora Essinge, som en en ø lidt uden for Stockholm, gik turen tilbage til området omkring Centralstationen, hvor vi først gik ind på en café for at få noget at drikke, inden vi gik hen til en kort-butik hvor vi kiggede på forskellige landkort, men endte med kun at købe et kort over byen hvor forårets ferie skulle gå hen, kort over Europa og Danmark valgte vi at vente med til en anden god gang.

Dagens frokost blev indtaget på Duvel Café som en en belgisk restaurant, der fik vi Duvel øl og dagens menu som var minestrone suppe, og noget steak med kartoffelmos osv, steaken var ikke af det bedste kød, men vi blev da mætte.

Derefter gik vi hen ad Kungsgatan for at kigge lidt på butikker, vi var bl. a. i Iris Handverk som havde alle mulige håndfremstillede ting af tekstiler og træ, mange flotte ting.

I PUB som er endnu et varehus lykkedes det endelig at finde en butik som havde en frakke som G. kunne bruge vi købte den i en butik der hedder Herr og Herr, vi handlede også lidt ind i en parfumebutik.

Så kørte vi tilbage til hotellet for at hvile vore gamle ben, inden vi gik til Västrelånggatan hvor vi indtog vores middag på Agaton, vi fik først store rejer i noget meget stærk sovs, og derefter ristet tunfisk dertil fik vi vand og en god hvidvin.

november 29, 2006

Stockholm 2006 – 3

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 9:44

28.11.06

Dagen startede med hotellets store morgen buffet, som bestod af alt hvad hjertet kan begære, der var diverse mejeriprodukter, herunder adskillige slags ost, youghurt og der var røræg med små pølser og bacon, æg både varme og kolde og sild, laks, diverse slags frugter osv, og der var selvfølgelig juice, mælk og kaffe m.v.

Derefter tog vi bussen ind til butikskvarteret, og kiggede lidt rundt, for det var jo i dag vi skulle hilse på G.s svenske chef, som vi spiste frokost med i firmaets kantine, der var dampet fisk med karry-sovs og ris, ganske udemærket.

Så gik vi hen til Åhlens City, www.ahlens.com som er et stort varehus med masser og tøj, og købmand m.v. i kælderen. L købte 2 bluser, og så købte vi diverse juleslik i slikbutikken, vi kiggede også efter overtøj til G, men fandt ikke det rigtige, ligesom vi ikke fandt de parfumer vi ledte efter.Efter denne omgang power-shopping trængte vi til frisk luft, så vi gik på Drottningensgaten, hvor vi fandt en café så vi kunne hvile vore trætte ben, her fik vi lidt drikkelse og L fik ribs-tærte.

Så kiggede vi igen lidt på butikker på gaden inden vi gik ind i et butikscenter som hedder Galerierne, der var alt fra tøj-forretninger til telefonbutikker, derefter gik vi igennem underjordiske tunneler indtil vi pludselig var i varehuset NK, som ligner Åhlens. Da vi havde kigget rundt der og ikke fundet noget vi ville købe, gik vi i caféen hvor vi fik vand.

Så tog vi bussen tilbage til hotellet, hvor L. hvilte sig mens G. gik ud for at skaffe nogle flere busbiletter, undervejs gik han ind på en pub www.wirstrompub.se og fik en guinness.Dagens middag indtog vi på Fem Små Hus www.femsmahus.se hvor vi fik en menu, hvor forretten var rogn med tilbehør, derefter rensdyrkølle og endelig dessert som var hvid chokolade, dertil vand og husets rødvin.Dagens vejr var gråt og trist men mildt 7-10 grader.

november 28, 2006

Stockholm 2006 – 2

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 16:48

Mandag den 27.11.06

Dagen startede med at vi gik hen og tog bussen til S-togs-stationen, herfra tog vi S-toget til Københavns Hovedbanegård. Efter lidt venten gik vi ned til X2000 toget der kørte mod Stockholm C, det var fra spor 26 som ligger næsten helt ude ved Dybbølsbro… Vejret var diset og over Øresund samt over mod Malmö var der decideret tåget, men undervejs op igennem Sverige, klarede vejret flot op, og det meste af vejen var der solskin, så der var udsigt over de flotte svenske skove og søer.

Da vi nåede til Stockholm, tog vi en taxa til hotellet, hvor vi fik en sen frokost. Som var kalvefrikadeller med spaghetti, serveret i meget fancy service.

Da dette var overstået gik vi hen og tog en bus ind til butikskvarteret i Stockholm, hvor vi skulle kigge efter en tøjbutik, som L. havde fundet på nettet, efter meget bevær fandt vi endelig butikken, og L. købte bl. a. en frakke.

Da denne handel var færdig var vi blevet tørstige, og vi fik øl og vand på en fortovsrestaurant, hvor der var stillet “grisevarmere” op, grunden til dette er at der i Sverige er rygeforbud på restauranter, så derfor skal de der vil ryge sidde udendørs, men det var varmt nok, og ikke så meget støj som inde i restauranten.

Dagens middag indtog vi på restaurantet den Gyldene Freden www.gyldenefreden.se hvor vi fik dagens menu og en god rødvin.

Dagens menu var Røget laks og derefter lam serveret på grøntsager og andet tilbehør, desuden var der noget udemærket brød med smør.

november 26, 2006

Stockholm 2006

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 15:14

Hej Så er vi her igen, vi holder lige en lille mini-efterårs/vinter ferie nogle dage i Stockholm

 hold øje med feriens kulinariske og kulturelle indslag samt feriens egentlige formål :

 Julepowershopping!!!!!!!!!

 (kommentar fra G: rolig rolig jeg bliver helt nervøs)

Blog på WordPress.com.