ferieblog for G+L

juni 24, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 12:20

23-6-19 Dresden

Morgenmaden på hotellet var ikke det helt store, der var æggekage men uden bacon og pølser men med purløg, ellers var der diverse pålæg og oste, samt appelsindrik, og stærk kaffe.

Efter vi havde fået betalt tankede vi lige på den lokale Shell station, hvorefter vi kørte mod Kiel, her viste det sig så at vejen vi havde troet på vi kunne køre på for at komme på Motorvej A7, var spærret, så vi kørte til den næste afkørsel og drejede til venstre, her blev GPS-damen helt stum, vi tænker at hun tænkte, at nu havde hun prøvet at få os til at køre i den rigtige retning, og så fulgte vi ikke hvad hun sagde, så kunne det også være nok, men vi måtte så en tur ind igennem Kiels forstæder inden vi kom på Motorvej 210, hvor vi kom forbi Sehestedt hvor vi havde en augustferie for nogle år siden.

Men det lykkedes os at komme ind over grænsen og videre hvor vi så spiste frokost på Infoteria Lillebælt, hvor vi fik nogle rigtig lækre æggemadder, og hvor vi fik brugt de danske toiletkuponer, som vi havde samlet op igennem lang tid.

Vi var hjemme ved 14-tiden, vejret var flot uden regn, temperaturerne imellem 17 og 23 gr, og vi havde på hele ferien kørt præcist 2.300 km.

Selv om ferien var lidt kortere end den plejer at være har den været rigtig god, og nu har G en uge hjemme inden arbejdet kalder igen den 1. juli.

juni 23, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 6:45

22-6-19 Dresden

Så var det hjemrejsedag, så vi stod rimelig tidlig op og fik morgenmad, og fik smidt det sidste affald ud, startet opvaskeren, og fik pakket bilen, så vi var ude at køre omkring 8.50.

Vejret var igen fint, ingen regn, og i løbet af dagen var temperaturen imellem 21 og 26 gr.

Vi startede med at køre hen til en Esso station for at tanke, vi er ikke helt sikre men på nogle tyske Esso stationer mener vi at have set en tiger, så måske skal der stadig puttes en tiger i tanken.

Ellers kørte vi ud mod Leipzig, det var ikke helt den vej som GPS-damen ville have os, men det var det nemmeste for at undgå at køre ind gennem Dresden by.

Vi spiste frokost på Raststätte Linumner Bruch Nord https://www.raststaetten.de/standorte/linumer-bruch-nord/ hvor vi begge fik sandwich med bagt fisk, det var faktisk rigtigt lækkert, og dertil noget danskvand.

Så kørte vi ellers mod Forsthaus Seebergen, http://www.forsthaus-seebergen.de/ som vi fandt med lidt besvær, da rute 404, som vi havde regnet med at skulle køre på var lukket, så vi måtte fortsætte ud på A1, og derefter fandt vi så hotellet.

Det er et lidt mystisk sted, hvor damemennesket i restauranten sagde til en meget ung dame at hun skulle vise os værelset, og det var tydeligt at hun vidste præcist lige så meget som os om hvor værelset var, men det lykkedes hende da at finde det.

Aftensmaden spiste vi i hotellets restaurant hvor vi begge fik aspargessuppe med kødboller og wienersnitzler uden dreng, og uden sovs, men det var brasede kartofler og salat til, så det var rigtig lækkert men lidt tørt, dertil fik vi en stor dansk vand, og en god rødvin, som servitricen satte på et bord langt væk, og så glemte hun at skænke, det kunne vi faktisk godt forstå, for der var rigtig go i biksen, med masser af mennesker i restauranten både inden- og udendørs, sad et stort selskab, som der også skulle serveres for.

juni 22, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 6:49

21-6-19 Dresden

Her var det så vores sidste dag i Dresden, om natten passerede der et rimelig voldsomt tordenvejr, men vi tog igen ind i byen, for at se Frauenkirche https://www.frauenkirche-dresden.de/ og i dag var vi heldige der var åbent, så vi gik ind og kiggede, det var virkeligt flot.

Derefter gik vi hen til et på et iseri, og fik noget drikkelse.

Vi var også lige en tur i Altmarkt-Galarie hvor det lykkedes os at købe en proptrækker til erstatning for den der var gået i stykker, det gjorde vi i en Tiger-butik, så på pappet som proptrækkeren var fastgjort til, stod der ”proptrækker” altså på dansk.

Bagefter gik vi i Karstadt hvor L købte nogle knapper. Og det lykkedes at nøjes med at snuse i garnafdelingen uden at købe mere.

Frokosten spiste vi på Aposto https://dresden.aposto.eu/ hvor G fik guldbrasen med meget lidt grøn salat, og L fik pasta med svampe. Der til øl og vand.

Vejret var lidt køligere end de sidste dage, men stadig lummert, men det var tørvejr, helt indtil vi kom hjem.

juni 21, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:32

20-6-19 Dresden

Efter en meget varm nat truede alle vejrudsigter med regn og tordenvejr, så vi tog den lidt med ro inden vi drog mod byen, der kom også lidt småregn men ikke noget særligt, så vi gik til sporvognen, og lige da den kom, kom der igen lidt småregn.

Vi kørte den lange tur til byen altså ud over floden og tilbage igen, inden vi havnede på Postplatz, men i dag kom så billetkontrollen, og da vi viste vores billetter fik vi at vide at de kun var gyldige for børn under 15 år, vi havde troet det var pensionistbilletter, den flinke dame gav os ikke nogen bøde men det hun kaldte ”en belæring”, så hun tastede vores pasnumre i sit system, og gav os det papir som hendes lille printer skrev ud, og sagde til os at det var en lille souvenir, på det står det også at hvis de fanger os igen inden for 4 uger, får vi en bøde, så nu må vi købe billetter til fuld pris 50 pct dyrere end de andre.

Da vi så var landet på Postplatz, gik vi hen til Shamrock pub https://www.shamrock-dresden.de/ hvor G fik en Guinness og L en Dansk vand, Guinness øllet var forholdsvis billigt, dyrere end Krakow men næsten halv pris i forhold til Oslo.

Derefter gik vi så til museet Grünes Gewölbe https://gruenes-gewoelbe.skd.museum/ hvor vi så deres historiske samling, som var total vildt flot, med virkelig flotte figurer og meget andet.

Frokosten spiste vi så i nærheden på Palais Bistro https://www.kempinski.com/en/dresden/hotel-taschenbergpalais/dining/palais-bistro/?utm_medium=organic&utm_source=google&utm_campaign=KIDRS&utm_content=gmb-restaurant&source=S308962248 hvor G fik Currywurst med fritter (pølsen var helt anderledes end den forrige dag, det var en røget pølse mens den forrige var noget medister lignende) og en lille mystisk salat, L fik Flammkuchen med laks dertil øl og vand, vi ved ikke om de har været i lære der hvor vi spiste i går, men fastfood var det ikke.

Vi sad og kiggede ud over pladsen hvor der var et stort byggeri i gang det væltede rundt med store lastbiler, og cyklister, som levede livet farligt, en kørte lige inden om stor lastbil, der var ved at bakken ned i det store hul som var byggepladsen.

På vejen hjem, kom der igen store sorte skyer på himlen, og lige før vi stod af sporvognen, begyndte det at dryppe lidt, men det var heller ikke noget særligt, det rumlede også lidt i det fjerne.

Men i løbet af aftenen kunne vi høre lyden af sporvognene i det fjerne, det har vi ikke kunne de forrige dage, så måske har vinden vendt sig.

Men der er masser af små fugle i luften mursejlere eller svaler, men der er ikke duer, heller ikke inde i byen.

Og så vandt Danmark over Østrig i U21 med 3-1

juni 20, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:44

19-6-19 Dresden

Nu her om onsdagen var det så igen tid til en tur med bilen ud i det blå, vi kørte lidt rundt, og endte så Meissen hvor vi spiste frokost i Amalfi https://www.amalfi-meissen.de/ her spiste vi sanderfilet som var paneret med madler med kartofler og masser af vand, en af grundene var at serveringen var ekstrem langsom så den første flaske vand havde vi drukket inden maden kom, endvidere havde personalet glemt at tænde lyset på toiletterne som var placeret sammen med vinkælderen, men det var meget mørkt så G spurgte personalet hvorfor der ikke var lys, de første han talte med forstod ikke hvad han sagde, det er ikke helt klart hvilket sprog de taler på denne restaurant, men det lykkedes da at få tændt noget lys, på restauranten var der også nogle der havde en lille hund med, som de ikke havde så meget styr over, den sad på et tidspunkt ovre under vores bord, rigtig ulækkert.

Da vi ankom til parkeringspladsen, kom der en venlig herre, som gav sin parkerings billet til os, så vi ikke skulle betale for at holde på pladsen.

Og lige da vi gik og kom tilbage til bilen, kom der nogle dråber, det havde ellers været tørvejr, men rigtig varmt hele dagen, op til 31 gr, men undervejs ”hjem” kom der nogle mega store dråber, men det blev ikke til noget særligt.

GPS-damen (som vi er begyndt at kalde opelinedamen) ledte os ellers ud over nogle meget smalle veje, men vi kom da hjem, og fik handlet ind på Norma igen, denne gang var L med for første gang i butikken.

Her prøvede vi også at købe ny proptrækker, da G kom til at ødelægge den der var i lejligheden i går aften, så nu får vi se om det er muligt at købe en ny, ellers må vi jo skrive til værtsparret at vi har ødelagt den.

Men mens vi lagde vores varer på båndet, kom der nogle bagved som også begyndte at placere deres vare på båndet så vi måtte skubbe deres ting tilbage, vi ved ikke lige hvorfor de opførte sig sådan.

juni 19, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:56

18-6-19 Dresden

Her om tirsdagen kørte vi så igen ind til City for at kigge på Frauenkirche så vi stod af ved Altmarkt, og gik ind mod kirken, undervejs fik vi lidt drikkelse L fik igen friskpresset appelsinsaft (lunken) samt danskvand (koldt) og G fik en lille øl (koldt)

Næste stop var transportmusset www.verkehrsmuseum-dresden.de hvor der var udstillinger om både vejtrafik med cykler, motorcykler, biler osv, med deriblandt også nogle østtyske af slagsen f.eks Trabanter, og en del østtyske motorcykler.

Der var også udstillinger om skibsfart, og luftfart, hvor det også fremgik at der var blevet fremstillet flyvemaskiner i Dresden og omegn.

Så var det jo blevet tid til frokost som vi spiste på www.ristorante-ausonia.de hvor vi efter lidt ventetid fik lov til at bestille, L fik båndspagitti med store rejer, og G fik grillet laks med grøntsager (blomkål og broccoli), dertil fik vi en stor vand til deling og G en mørk øl.

Det var den bedste frokost vi havde fået på denne ferie (og den dyreste).

Så skulle vi jo besøge Frauenkirche, men der var lukket, så vi gik lidt rundt og kiggede, vi var ved floden, men så tog vi sporvognen hjem igen.

Vejret var rigtig varmt nok omkring 30 gr, så det var dejligt at komme ned i vores kælderlejlighed, hvor der kun var 24 gr. Og når vi lukkede vinduerne op, faldt luftfugtigheden fra ca 70 til 48, så det var noget der kunne mærkes.

Men udsigterne er at det i næste uge bliver endnu varmere måske op til 40 gr i Berlinområdet, så det er godt vi er kommet hjem inden, så må vi jo se hvordan det er der.

Aftensmaden var det sædvanlige groft brød, pålæg, lidt vin og kold danskvand.

I aften var der ikke nogen fodbold, så vi måtte nøjes med noget Mylleshow på radioen.

juni 18, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:43

17-6-19 Dresden

Her om mandagen stod vi tidlig op, da der ville komme håndværkere i lejligheden, de ville komme fra 8.30 til 12.30 så vi skulle i hvert tilfælde være i gang med morgenmaden inden 8.30, så vidt vi forstod det skulle de kigge på afløbet fra køkkenet, måske et eller andet med at sørge for at der ikke kom vand tilbage i kloakkerne ved oversvømmelser, men som skrevet ved vi det ikke.

Efter morgenmaden tog vi sporvogn og bus mod Elbe Park https://www.elbepark.info/ hvor der også var en Ulla Popken butik hvor L håbede på at hun kunne få et par bukser magen til dem hun købte for et par dage siden.

Vi startede lige med at sidde lidt ned og få noget drikkelse efter at være ankommet til Centret, G fik en mørk øl (lunken) og L fik friskpresset appelsinsaft og danskvand (koldt) på www.eiscafe-dolce-vita.de, men det viste sig så at Ulla Popken butikken var endnu mindre end den for et par dage siden, og at de ikke havde de bukser som L ville have købt.

Så vi tog en sporvogn tilbage mod city, hvor vi spiste frokost på Burgerlich https://www.burgerlich.com/home/ hvor vi begge fik cheese-burgere med fritter og dertil en øl, undervejs gik vi forbi det hotel vi boede på sidste gang vi var i byen.

Efter frokosten gik vi så i Centrum-Galarie hvor L havde set der var en garnbutik https://www.idee-shop.com/bastelladen-dresden/ hvor hun købte noget garn.

Derefter kørte vi tilbage til lejligheden, undervejs var temperaturen steget til over 25 gr, der var lidt skyer, men ikke noget særligt.

I går var der ind imellem lidt regndråber, og det var ikke så varmt.

Aftensmaden var igen brød med pålæg og ost.

Og dagens dame-fodboldkamp Sydafrika mod Tyskland 0-4.

Og herre u-21 tabte Danmark til Tyskland med 1-3.

juni 17, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:38

16-6-19 Dresden

Så var det hviledag, eller på tysk Ruhetag.

Så vi kiggede på LeMans, og derefter på Criterium du Dufine hvor Fuglsang vandt, og derefter igen på Schwiez rundt, hvor der også var en dansker der vandt Kasper Asgren.

Undervejs var G også ude at gå en tur og senere en fælles tur i området.

Så slukkede vi pc’eren og startede fjerneren hvor de viste damefodbold USA mod Chile, vi så kun 2 den halvleg, men der var USA allerede foran med 3-0, men den chilinske målmand (kvindelig) var rigtig god så hun tog alt, og selv om USA fik et straffespark som de sparkede forbi, var slutstillingen 3-0

Aftensmaden var brød og diverse salater som endnu engang smagte rigtig godt.

juni 16, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:11

15-6-19 Dresden

Her om lørdagen tog vi så sporvogn nr 6 hele vejen ind til byen, den kørte en lang omvej i forhold til nr 4, men vi kom over floden 2 gange, så det var en flot og anderledes tur, som tog næsten en time.

Ved endestationen gik vi ind i et stort indkøbscenter og kiggede efter om der var en garnbutik, det var der ikke, så vi gik ud igen i varmen, det var meget varmt over 30 gr, så det var ikke tiden til at gå lange ture, så vi endte på en pølserestaurant og bryggeri www.watzke.de hvor vi begge fik en øl til at svale os på, derefter gik L igen ind i butikscentret og G gik en lille tur i området, hvor det lykkedes ham at spotte det hotel hvor vi boede sidst vi var i Dresden, det var i det forrige årtusinde.

Derefter mødtes vi igen på samme restaurant, hvor G fik Currywurst med fritter, og L fik en kogt pølse med bagt kartoffel og saurkraut, dertil igen en gang øl.

Mens vi kørte hjem igen, blev det mere overskyet, men stadig meget varmt og lummert, men tordenvejret ramte os ikke denne dag.

Men ellers er det jo LeMans weekend, vi kunne ikke finde noget på fjernsynet, men så kunne vi heldigvis få pc’eren til at vise det.

Aftensmaden lignede det vi havde fået tidligere.

juni 15, 2019

dresden

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:56

14-6-19 Dresden

Så var det blevet fredag, og vi kørte en lille tur ud i det blå, når nu bilen havde stået stille et par dage.

Vi startede sydpå mod Pirma, og derefter videre mod den Tjekkiske grænse, undervejs kørte vi langs med floden, i nogle meget flotte landskaber.

Efter at vi havde krydset grænsen, blev det mere øde, næsten ingen byer, men stadig væk meget flot med floden ved siden af vejen.

Da vi havde kørt lidt ind i Tjekkiet, kørte vi så længere mod sydvest, og her var der masser af små byer, som næsten gik over i hinanden.

Da vi ikke havde betalt for at køre på de tjekkiske motorveje, prøvede vi at undgå dem, og det lykkedes også, men problemet var så at der ikke var nogle rastepladser med toiletter, men vi klarede os.

Efter vi endnu engang skiftede retning, nu ”hjem” mod Tyskland fandt vi et sted at få noget frokost det var så på https://www.restaurantbernard.cz/ i Dubi, her fik vi begge helstegt ørred med kartofler, rigtig lækkert, det var helt klart at fiskene var blevet stegt i rigtig smør, og de var rigtig lækkert krydrede.

Damen der serverede, var rigtig flink og hun talte tysk, men hun tog ikke mod kreditkort, så vi måtte betale i kontanter i EUR, så der tog hun rigtig ved kursen, men det var alligevel ikke særligt dyrt, når man tog kvaliteten med i regnskabet.

Fra restauranten var der ikke langt til den tyske grænse, og på vejen til Dresden var vi en Rewe supermarked, hvor udvalget ikke var nær så stort som i den Rewe vi var i, i tirsdags inden vi kom i lejligheden, men vi fik da det meste af det vi skulle bruge.

Vejet var rigtig varmt og undervejs nåede bilens termometer op på 31 gr, og de lokale vejrmeldinger melder om max på 33 gr, så det er hedt.

Noget rigtig skægt var, at vi kom forbi Hotel zur Schmiede hvor vi overnattede for mange år siden (i 2003), da vi kørte til Wien, vi kan tydelig huske at de tyske grænsevagter med deres heste overnattede der dengang, men i år var der heldigvis ikke nogen grænsekontrol hverken den ene eller den anden vej, så det er gået den rigtige vej.

Aftensmaden var igen flutes med ost og pålæg, og noget danskvand og rødvin som vi havde købt i butikken.

Older Posts »

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.