ferieblog for G+L

juni 30, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:36

Saumur 29-06-18

Efter morgenmaden på hotellet, som var superlækkert med frisk brød, æggekage, bacon, skinke og ost og der kom endda en og serverede friskpresset appelsinjuice, kørte vi så igen ud på motorvejene, vi var ude at køre ved 9-tiden så i fin tid.

Så vi havde håbet at være ved den dansk tyske grænse senest kl 18, men der var utallige køer undervejs, bl.a en lige efter Hamburg hvor der lige var blevet læsset 3 totalt smadrede personbiler op på fejebladene, da vi kørte forbi, og inden det ved Bremen et sted hvor der var to uheld også inde i et vejarbejde, her så det ikke så slemt ud, men det er jo ikke til at vide, men det tog nok alt sammen omkring 3 timer ekstra.

Vi spiste frokost på rastepladsen Tecklenburg Nord hvor vi begge fik fish and chips, det var simpelthen superlækkert, det var frisk tillavet, så vi måtte lige sidde og vente på at de små damer med en svært forståeligt tysk dialekt fik lavet fritterne og fisken.

Og et andet sted undervejs fik vi lige en kop kaffe.

Så det endte med at vi først ankom til Hotel des Nordens efter kl 20, hvor vi fik anvist et værelse der var betydeligt under standarden var sidste år, og med hensyn til maden kunne vi kun få deres buffet, hvilket var meget imod damen, som tog imod os hun var direkte ubehøvlet, men tøede lidt op undervejs, så vi fik lidt røget laks med pasta og L fik en skive okse filet med fløde kartofler og G fik kyllinge-nuggets, men vi må desværre indrømme, at de små damers fish and chips på rastepladsen var bedre, men prisen på Hotel des Nordens var det samme som for dem der ankom kl 18, så vi følte os en lille smule røvrendt, tror de har fået en anden køkkenchef idet det var betydeligt under den standard de havde sidste år, og brødet til morgenmaden smagte ærlig talt ikke af en skid.

Nå men nu vil vi hjem i dag og håber det bliver bedre med G’s ryg.

juni 28, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 20:19

Saumur 28-06-18

Her var det jo første dag til at køre hjem i, så vi stod tidlig op vækkeuret ringede kl 5, vi havde aftalt med udlejerdamen at hun skulle komme og hente nøgler kl 8, og få slutbetalingen på vores forbrug, hun dukkede op som aftalt, vi havde afregnet og var ude at køre 8,15, der var næsten ikke noget forbrug hun skulle have penge for, kun lidt gas, som åbenbart blev brugt i vandvarmeren, men ellers skulle hun lige have 38 EUR til turistskat, så dem må vi håbe hun afregner til kommunen.

Og som tidligere skrevet er de franske betalingsmotorvejen rigtig dejlige at køre på, så vi kørte næsten 100 km i timen de første timer incl pauser, men da vi nåede til Belgien, gik det galt vi holdt i kø meget lang tid to gange efter hinanden, sidste gang var fordi G misforstod et skilt, hvilket var rigtig ærgerligt, da det andet spor kørte meget hurtigere.

Men vi fandt hotellet Naxhelet Golf hotel www.naxhelet.be uden de helt store problemer, dog var det problem med at temperaturen på gangene var totalt vildt nok meget over 40 gr.

Værelset var stort og dejligt, og vi gik ned og fik noget mad på restauranten hvor vi begge fik hane med diverse grøntsager, hanen var nok ikke en ung hane fra Bornholm, den var lidt halvsej engang imellem, men det var ok, som dessert fik G 5 slags oste, og L 3 deserter med kaffe. Vi fik en Pomerol til maden – superlækkert.

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 5:11

Saumur 27-06-18

Så var det sidste dag i Saumur, så vi kørte ud til en vinhandel og handlede lidt lokal vin ind, frokosten spiste vi hos en af de små restauranter ikke langt herfra, her fik G salat med laks og sild, og L fik salat med svinekød, det sidste var ikke den store succes, dertil øl og vand.

Aftensmaden bestod af nogle gode sandwich, med ost skinke og det hele, så det var rigtig lækkert.

Så i morgen skal vi ud på de store franske og belgiske motorveje på vejen hjem. Og vi kommer ikke hjem før lørdag G har ondt i ryggen så vi må tage det lidt med ro, men nu har vi da fået det meste i dytten så det går nok.

juni 27, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:21

Saumur 26-06-18

Her om formiddagen gik vi ud til kasernen og hentede dytten, og fik den parkeret lige udenfor porten, hvor vi bor, og det lykkedes os at få slæbt den store kuffert ned af alle trapperne og få den i bagagerummet.

Frokosten spiste vi på le P’tit resto hvor vi også havde spist en gang før, vi fik begge stegt laks med bønner og ? dertil en øl og et glas rosevin. Men inden vi gik ind der, havde vi sat os på en restaurant, men personalet gad åbenbart ikke servere for os, for de forbi gik os helt klart.

Og så gik vi jo videre i VM, som restaurantfyren vi spiste hos i går sagde, så ville det gå sådan: zero-zero, (0-0) så både Danmark og Frankrig er videre til 1/8 dels finalerne.

Om vejret kan der siges at det er blevet rigtig varmt, nok omkring 30 gr, og jo længere vi bevæger os op i lejligheden desto varmere bliver det, helt oppe i vaskeriet er der godtnok hedt så det er hot på toppen.

Til aften var vi på vores favorit creperi hvor G fik hakkedreng med spejl og spinat i en galette og L fik 4 forskellige oste i galette, til dessert fik L en crepe med maron (chestnutcreme) og vanillie is, G fik 3 stk. oste og vi fik en flaske rose og en bandit vand. Multos lækkert.

juni 26, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:36

Saumur 25-06-18

Så var der endelig nogle i gang med at rydde parkeringspladsen uden for os, så det var muligt at komme til købmanden, men uheldigvis fik G ondt i ryggen da han skulle bukke sig ned og åbne affaldsdimsen i køkkenet, så vi var nødt til at tage endnu en slapper.

Frokosten spiste vi på La Bigouden hvor G fik crepe med røget laks og L fik med æg tomater champignon bacon og salat, dertil to slags øl.

Det var igen rigtig lækket, der var en lille dame som ejeren hersede rundt med for at få hende til at gøre det rigtige, måske var det datteren, det vides jo ikke.

Og så var sommeren kommet tilbage, det var rigtig lunt udenfor nok 26 grader eller deromkring.

Aftensmaden spiste vi på le Grand Bleu hvor vi også havde spist en gang før, denne gang fik vi fisk 2 slags laks og sandart dertil en lækker hvidvin, og noget vand.

juni 25, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:11

Saumur 24-06-18

Her om morgenen var der om muligt endnu flere folk på gaden end i går, det væltede rundt med cykler med ryttere udklædt som i 50’erene, så det var næsten ikke til at komme ud i gågade systemet, det gjorde det selvfølgelig ikke lettere, at der for enden af hver gade ned mod pladsen hvor cykelfestivalen foregik var parkeret biler på tværs, selvfølgelig en antiterror foranstaltning, der var også politi bevæbnet med maskinpistoler, og på en af sidegaderne holdt der også militærkøretøjer med bevæbnede soldater.

Men til frokost lykkedes det os at kæmpe os igennem det hele og vi fandt også et creperi, hvor vi før havde spist frokost, men her fik vi at vide at det ville tage 20 min inden de kunne ekspedere os, så vi gik videre til en indisk restaurant O saveur de l’Inde www.osaveursdelinde.com hvor vi fik bestilt noget kylling med ris, og dertil et glas vin, noget øl og en stor flaske vand, men der var absolut ikke tale om fastfood, det tog en evighed inden der blev serveret for os, personalet som åbenlyst var en familie, havde mere øje for, at holde øje med deres egne børn (deriblandt en lille fyr som sad i kørestol) som sad i restauranten, end at betjene gæsterne. Men endelig kom der mad på bordet, og det var superlækkert så ingen klager her, og vi havde ikke andet at få tiden til at gå med, da bilen stadig holder ved kasernen, og mange veje omkring byen er afspærret på grund af cykelfestivalen.

På vej hjem til lejligheden købte vi lige lidt fransk nougat, da der var en butik som solgte det ”i endeløse baner” som L udtrykte det.

Vejret var blevet noget lunere end i går, og den kølige blæst var forsvundet, så det var rigtig lækkert, nok omkring 23 gr.

Her lykkedes det os så at se et formel 1 løb, det var nok fordi det blev afholdt i Frankrig, og det gik rigtig godt for Kevin Magnussen, som blev nummer 6.

Og aftensmaden var igen nogle sandwich, som igen var rigtig lækre, selv om brødet ikke var helt så godt som dem vi fik i går.

juni 24, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:26

Saumur 23-06-18

Da G gik til købmanden her om morgenen, var det næsten ikke til at sparke sig frem for folk, da der nu både var marked og veterancykelløb. www.anjou-velo-vintage.com

På markedet var der folk med levende kyllinger og høns, samt alt i frugt ost og slagtervarer.

Selv den engelske pub lige nede på hjørnet havde åbent da kl var 8.30.

Og da han var på gaden og kigge, sad der masser af 50’er udklædte folk og drak vin på fortovet ved pubben. Og der var masser af flotte damer i polkaprikkede kjoler, samt nogle der ikke lige så godt kunne klare det.

På et senere tidspunkt så G ikke en tandemcykel med en cykel med 3 sæder bagefter hinanden.

Frokosten spiste vi Le7 hvor vi også havde spist forrige søndag, og vi fik det samme som dengang, L en salat med varm gedeost og G en gang Fish and Chips, dertil øl og vand.

Vi havde aftalt at vi også ville spise ude til aften, men vi måtte opgive at få en plads på restauranterne, så det blev til et par sandwich med tun, æg og tomat, som vi spiste hjemme, heller ikke dårligt. Og så var der en fodboldkamp som for en enkelt gangs skyld kunne ses det var Tyskland Sverige hvor Tyskland vandt 2-1, på et mål i overtiden.

F1 kvalifikationen kunne vi som sædvanlig ikke se.

juni 23, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:33

Saumur 22-06-18

Her om fredagen kom der rigtig gang i pladsen hvor cykelløbet skulle være, der var boder med alskens ting og sager, også nogle reservedele til gamle cykler, samt selvfølgelig steder hvor der kunne købes mad og drikke.

Frokosten spiste vi på Bistrot de la Place www.bistrotdelaplace-saumur.com hvor vi fik noget fisk med kogte korn af en eller anden slags at drikke fik L et glas rosevin og G en Leffe, det var superlækkert, selv om det tog meget lang tid inden der blev serveret, vi sad uden for under en stor parasol, hvor det var ikke voldsomt varmt, og sommetider kom der hidsige vindstød.

L manglede noget strikke udstyr, men garndamen lukkede ikke op til tiden, der stod på hendes dør, at hun ville åbne 13.30 men da kl var næsten 14 var hun stadig ikke dukket op, så da G var ude at gå og kigge på alt cykel tam tammet, fik han en seddel med så han kunne købe det manglende.

Vi kom lige til at tale om et slag der var her i området i starten af 2. verdenskrig, og efter lidt søgen fandt vi følgende link:

https://www.revolvy.com/main/index.php?s=Battle+of+Saumur+%281940%29

juni 22, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:31

Saumur 21-06-18

Efter den meget varme dag, blev natten heldigvis lidt køligere, L sad og så en musikudsendelse i TV, som hun også så sidste år. Fete de musique fra Orange.

Efter morgenmaden gik G så hen og flyttede bilen fra den ulovlige parkering, som vi lavede dagen før, til den store parkeringsplads ved kasernen.

Frokosten spiste vi på Le P’tit resto http://www.leptitresto-saumur.fr/ hvor vi fik deres menu, som bestod af en buffet med diverse salater og pateer, som hovedret fik vi begge fisk hvid fisk som det blev kaldt, med bønner, og noget lækkert dressing, og G fik lun chokolade kage og L fik il flottante dertil vand og et glas rosevin til L og G bestilte en stor øl, men den var godt nok ikke ret stor, men det var rigtig lækkert.

Og vejret var overskyet og lidt blæsende lige indtil, vi gik ud fra restauranten, der kom solen frem.

Men ellers var der ikke noget Danmark – Australien i nogle af de kanaler vi kan se her i lejligheden, så det er bare dansk p3 og jp live, og kampen endte 1-1

Men ellers er alt blevet afspærret uden for vores lejlighed, det er ikke engang muligt at komme af med affaldet, der er blevet opsat boder, som vi ikke lige ved hvad der skal bruges til, så vi håber at det lokale veteran cykelløb bliver en oplevelse, det starter i morgen, og der er mange fustager øl tilstede. Og musik til hen på natten på diverse koncertsteder rundt omkring i byen.

juni 21, 2018

Saumur

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:33

Saumur 20-06-18

I dag havde vi så talt om at vi skulle køre ud og kigge på nogle vine, så vi gik ud og hentede dytten hvor den havde stået de sidste par dage, og kørte så hen langs med floden imod Tours hvor der var mange vinmarker og også nogle vingårde eller var det igen kun husmandssteder, først var vi inde på Domaine Villa Rosa hvor vi købte 6 rosevine, derefter kørte vi videre og kom forbi Chateau de Parnay hvor vi skal køre ud forbi næste onsdag hvor det er sidste dag vi er i Saumur, og vi var også inde et andet sted Jourdan Pichard Hvor vi købte 6 flasker af to forskellige vine.

På vej tilbage mod Saumur spiste vi frokost på Restaurant le Petit st Germain hvor vi begge fik sandart med noget rigtig god sovs og dertil ris, og en rigtig stor flaske vand, for nu var temperaturen nået op på 30 gr, vi sad uden for på en veranda, servitricen prøvede at tale engelsk, men det var ikke helt godt nok lidt bedre en vores franske.

Da vi så kom hjem til Saumur var alle parkeringspladser selvfølgelig optaget, pga cykelløbet der skal være nu her i weekenden, så vi måtte igen lidt væk, og da vi ikke lige ønskede at vinen skulle blive så varmt at proppen skulle springe af i bagagerummet, blev kasserne slæbt hjem og afleveret i det rum der var neden for vores lejlighed netop til dette formål.

G var så lige lille tur i Carrefour for at købe lidt ind til aftensmaden, og foran ham i køen var der så en ”ældre dame” som lod en meget yngre dame med et par børn gå foran hende da hun kun skulle have en flaske vand.

Men damens varer blev skannet, og hun pakkede varerne ned i sin vogn, hvor hun havde det hele, så da kassedamen spurgte hende, om hun havde et fordelskort, eller hvad det nu hedder, skulle hun jo selvfølgelig lige have fundet sin pung frem, den var selvfølgelig neden under alle varerne, men den blev da fundet frem, så kortet kunne blive skannet, men så havde hun heldigvis også fundet sit visa kort frem, så der blev en lille smule fremgang i det.

Men vejret var blevet lidt lunt omkring 30 gr så det var rigtig godt at sidde inde i bilen med kølingen i gang.

Older Posts »

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.