ferieblog for G+L

juli 14, 2021

Falsled

Filed under: Weekendture — feriedagbogsblog @ 18:09

Falsled 13-7-21

Vi glemte for ikke første og nok heller ikke sidste gang at skrive om vejret i går, det var næsten klart vejr med lidt vind og temperatur omkring 25 gr.

Og så var der lige morgenmaden som blev serveret på værelset, der var kaffe med fløde, vand og limonade, spejlæg med små pølser og bacon i tern, ost skinke og pølser, samt diverse frugt. Brødet var flute og rugbrød og croissanter, så alt det fyldte godt op på det lille sofabord der var på værelset. Og stofservietterne fylder jo også en del.

Om formiddagen gik turen så til Fåborg for at se Faaborg Museum https://www.faaborgmuseum.dk, hvor der foruden de faste udstillinger var en udstilling med en nutidig Fynsk maler Ulrik Møller, som havde malet nogle fantastiske billeder af Fåborg og omegn som der ser ud i dag.

Efter dette kulturelle indslag gik vi en tur på byens gågade, bl.a for at se efter en garnbutik, som L havde lyst til at frekventere, men det viste sig at den var lukket.

Så i stedet satte vi os udenfor hos Blækhuset og fik noget dejligt koldt dansk vand.

Frokosten spiste vi lige lidt længere henne af gaden hos Cafe Fruens Vilje Velkommen Til Café fruens vilje (cafefruensvilje.dk) hvor G fik en fiskefilet på dejligt rugbrød med remulade, og L fik Chevre Chau salat (rigtig god, så hun førte sig henført til Frankrig) dertil fik vi øl.

Og her var vejret blevet om muligt endnu varmere, efter Fåborg turen kørte vi lidt rundt i det blå og var bl.a en tur i Assens. Og en tur i Stofmøllen Forside – Stofmøllen (stofmoellen.dk) hvor der ikke var noget garn L kunne bruge.

Eftermiddagskaffen på kroen var i dag en anden slags kage med syltede ribs og jordbær, og kaffen var knap så stærk.

Igen om aftenen fik vi deres 5-retters menu, men tilhørende vine. Vi startede med snacks som mindede meget om det vi gik i går, østers osv.

Første ret var knivmuslinger med salat, anden ret var stegt jomfruhummer, som heldigvis var taget ud af skallen, tredje ret var kantareller med kammuslinger, så kom hovedretten som var kotelet af spansk sortfodsgris, og endelig desserten som var sorbet med kamillesmag med lys chokolade og karamel, alt i alt var retterne noget mere mættende end det vi fik i går, så vi var mere end mætte da vi gik fra bordet.

Falsled 14-7-21

Som skrevet i går var det blevet endnu lunere så vi spiste vores morgenmad udenfor, faktisk ved et bord som var specielt reserveret til os.

Efter morgenmaden og pakningen af bilen kørte vi så mod Svendborg, hvor vi skulle mødes med JC og B for at spise noget frokost sammen, men vi havde masser af tid så vi kørte omkring på Tåsinge på de små veje, hvor vi aldrig havde været før, det var virkelig idyllisk.

I Svendborg var der mange turister og få parkeringspladser, men det lykkedes os da at finde et sted hvor vi kunne parkere, der var under 1 km hen til restauranten Svendborgsund Restaurant Svendborg – velkommen til en smagfuld oplevelse ved Sundet (restaurantsvendborgsund.dk) her fik vi noget smørrebrød og noget salat, sammen med noget øl og vand, så det var en rigtig hyggelig afslutning på denne miniferie.

Vejret var meget lunt og lummert, og undervejs fra Falsled til Svendborg regnede det lidt, og der kom også dråber lige da vi skulle ud af restauranten, men der var ikke noget særligt, på det sidste stykke hjem regnede det også lidt og termometeret i bilen vist på et tidspunkt 30 gr.

juli 13, 2021

Falsled

Filed under: Weekendture — feriedagbogsblog @ 8:13

Falsled 12-7-21

Så blev det tid til en lille tur til det fynske nærmere betegnet Falsled Kro Falsled Kro.

Vi kørte hjemmefra henad formiddagen, og kørte lidt rundt for at finde et sted at få noget frokost, det lykkedes ikke rigtig, da der ikke var nogle steder der var åbent.

Så vi endte på kroen, hvor vi fik en lidt sen frokost der bestod af nye danske kogte kartofler som var anrettet med ost og dressing, dertil fik vi en god kølig øl og masser af dansk vand.

Her fortalte den flinke tjener os at der var eftermiddagskaffe med i opholdet, så det tog vi efter at have fået udleveret vores værelse, som er stort (det er nr. 8), eftermiddagskaffen bestod af et stykke fancy sandkage med creme fraiche og bær, og noget meget stærk stempelkaffe.

Og her gennemgik tjeneren aftenens menu, og fortalte at morgenmaden ville blive serveret på værelset.

Vi spiste kroens 5-retters menu med dertil hørende vinmenu, der blev startet med nogle snacks, som bl.a var østers og der var også en lille skål med kold suppe, samt noget super lækkert brød.

Selve retterne bestod bl. a af en tallerken med diverse grønne skud, derefter en tomatsalat bestående af mange forskellige slags tomater både stegt og syltet osv., så var der grillet hvid asparges, der var også pighvar farseret med grisetæer og endelig var der is med jordbær på nogle små marengs. Så efter dette superlækre mad var vi ikke mere sultne – pyh vi var for at sige det mildt stopmætte.

oktober 4, 2020

Bandholm 2020

Filed under: Weekendture — feriedagbogsblog @ 13:50

4-5 oktober 2020

På grund af coronaviruset blev vores weekendtur til Bandholm aflyst i april måned, men vi fik ændret reservationen til oktober. Vi startede med at køre til Fuglsang Kunstmuseum https://www.fuglsangkunstmuseum.dk/ et museum med masser af malerier, og lidt statuer, og så var der lige åbnet en særudstilling med Wilhelm Marstrand, så museet var virkelig en tur værd, det kan absolut anbefales til et museum tur.

Vi havde talt om at vi ville spise frokost på museet, men det så ikke ud til de havde noget særligt, så vi kørte ud i det blå og havnede i Nysted hvor vi købte nogle sandwich i den lokale Netto, så vi kunne undgå at skulle iføre os masker igen.

Sandwichene spiste vi i bilen på parkeringspladsen ved Nysted havn, efter denne faktisk ude mærkede frokost kørte vi så til Bandholm Hotel https://bandholmhotel.dk/ hvor vores værelse ikke var klar, så vi fik noget drikkelse i loungen.

Værelset vi fik var ikke ret stort, og det var oppe under taget med skrå vinduer, men det var ok til en enkelt overnatning.

På værelset var der sat lidt småkager frem, men vi lod dem være, da vi skulle have gourmetmenuen om aftenen.

Vi fik at vide at vores reservation var ændret fra 18.00 til 17.30, for at hotellet kunne nå at lukke til kl 22.00.

Men vi fik så den store 7-retters menu, hvor vi startede med hvad der blev kaldt snacks, det bestod af Limfjordsøsters med urter og syltede løg, samt brændt jomfruhummer med ærteskud og støv, der var også agurk med dildcreme og urter, og endelig sprød wonton med karljohan samt purløgs mayo, dertil fik vi et glas champagne.

2. ret var taskekrabbe salat med avokado, citrus og gedde rogn, her var vinen en god spansk hvidvin.

3. ret var Tatar på knivmusling, syltede perleløg, kaviar jordbær og kørvel, vinen dertil var en god riesling fra Tyskland.

4. ret var stegt pighvar med grønne tomater, purløgs olie, græskarkerner og urter samt skummende musling fume med syltede senneps korn her var vinen en chardonnay fra Frankrig

5. ret var svampe farseret skovdue bryst med glaserede blommer, rødbede og fyldt morkel samt timians sauce, hertil var der en rødvin pinot noir bourgogne fra Frankrig

6. ret var gekko (gede/ko ost) med syltede valnødder, trøffel og smørstegt rugbrød, her var vinen en portvin fra Portugal.

7. og sidste ret var nougat tærte med hindbær og hindbær sorbet, og her var italiensk dessertvin med hindbær noter, L fik en caffe latte.

Så vi var ikke sultne da vi gik fra bordet, alt var superlækkert selv om østers aldrig bliver vores livret, og skovduen, var ikke helt på samme høje niveau som de andre retter den var lidt sej i det, men var veltilberedt og virkede som en meget kraftig ret.

Morgenmaden var også super, der var både æggekage og pålæg (hjemmelavede), masser af ost (Arla unika), hjemmelavede marmelader, hjemmelavede müsli og hjemmebagt brød, også her satte coronaen sit præg på løjerne, vi skulle selvfølgelig have masker på når vi stod op, men her skulle vi også have plastic handsker på når vi tog fra morgenmads buffeten, så har vi også prøvet det.

Vejret var om lørdagen meget blæsende, så hotellets flagstænger blafrede i vinden, om natten kom der så regn, men det var ovre da vi stod op og om morgenen var det næsten vindstille, og lækkert vejr, stadig lunt for årstiden.

september 24, 2017

Karlaby Kro

Filed under: Weekendture — feriedagbogsblog @ 12:56

Forlænget weekend Karlaby Kro 22-24 september 2017

Her i september havde vi bestilt en forlænget weekend på Karlaby Kro https://www.karlabykro.se/sv nær Simrishamn i Skåne, så vi kørte hjemmefra lidt før kl 12 om fredagen, og der var en køretid på ca 2 timer, så vi ankom til Kroen lige før kl 14, men vi fik vores værelse med det samme, så det var ok. Turen over gik fint, vi holdt lige lidt i kø ved grænsekontrollen over Øresundsbron men ikke noget der tog særligt meget tid, vejret var fint da vi kørte hjemmefra, men undervejs over Skåne regnede det det meste af tiden, mere eller mindre.

Værelset var stort med sofa og lænestol en stor dobbeltseng, med En enkelt stor dyne, og badeværelse med kar og bruser, og en lille bitte badeforhæng som gjorde at hele gulvet blev sjasket til når vi gik i bad, og en anden ulempe er at værelse er beliggende i en anden bygning end restauranten, så vi er nødt til at gå ud på gårdspladsen for at komme i restauranten.

Om eftermiddagen lykkedes det L at få en kop kaffe, som blev bragt op på værelset som lå på første.

Men ellers havde vi taget lidt drikkevarer med hjemmefra så vi ikke skulle købe det i dyre domme på kroen.

Aftensmaden spiste vi så i kroens restaurant, hvor vi fik deres 4 retters menu, med dertilhørende vinmenu, vi havde bestilt maden til kl 18 men det varede lidt inden betjeningen kom med brød smør og en lille forforret som bestod af lidt laks på noget knækbrød, som blev serveret på en sten, brødet blev serveret i en lille bakke med grus i, og smørret kom ind på noget skiffer.

Første ret var kartofler tilberedt på forskellige måder med kaviar løg og brunet smør, dertil vi fik en 2016 senteurs de Vignes fra Alsace.

Anden ret var ”64 graders bagt æg” med kantareller og persille, dertil en 2012 Levin Sauvignong Blanc fra Loire.

Tredje ret var hare med persillerod tyttebær og løgkompot, dertil en 2015 Rhiannon fra Californien.

Og til sidst desserten nogle syrlige bær i en skal af hvid chokolade og dertil en 2016 late harvest fra Tokaji i Ungarn.

Alt var superlækkert, så vi var rigtig mætte, da vi var kommet igennem de 4 retter.

Dagen efter fra der så morgenmad som også var super, der var æggekage med små pølser og bacon som desværre ikke var så sprødt som det kunne være, der var også brød med ost og pålæg, så det var også rigtig godt.

Efter morgenmaden kørte vi så til Simrishamn bl.a for at se bilmuseet der, men da de først lukkede op kl 11, kiggede vi først lidt på byen, den var ikke voldsom stor, men har Sveriges største fiskerihavn, og en stor lystbådehavn, så der er mange turister, men vi gik en lille tur igennem gågade, og L var lige en lille tur i en garnbutik, som var rigtig stor, men hun syntes at priserne var lidt høje, så hun købte ikke noget. Vi var også inde i byens kirke som var fra starten af 11 hundredeårene, der var et par flinke damer som viste os at vi kunne læse om kirken på nogle papirer der var lagt fem, og kirken var også rigtig flot.

Efter denne lille sightseeing kørte vi så ud til bilmuseet, www.autoseum.se som vi fandt uden problemer, og vi fandt også ud af at de havde lukket op selv om klokken ikke var blevet 11, så vi fik købt billetter, og en meget vidende mand fortalte os hvad der var at se i museet (måske var det ejeren). Museet var en stor oplevelse, der var masser af biler fra mange tidsaldre, en del racerbiler og nogle motorcykler, og også en del modelfly, men udover det var der også et musikmuseum og et legetøjsmuseum, så her fik vi virkelig noget for entre pengene.

Da vi så havde set museet kørte vi lidt rundt for at kigge på omgivelserne og for at finde et sted at få noget frokost, det lykkedes ikke at finde et sted, så vi vendte tilbage til Simrishamn hvor vi i meget tæt afstand af hvor vi havde parkeret bilen fandt en kinesisk restaurant ”Restaurang Bamboo” hvor G fik indbagt fisk med sursød sovs og L fik oksekød med tomater, dertil selvfølgelig ris, og danskvand, det var ok, men nåede selvfølgelig ikke den kulinariske oplevelse fra aftenen før.

Vejret var gråt og trist men forholdsvis lunt op til ca 16 gr hele denne lørdag.

Om eftermiddagen var der iflg. Vores bestilling champagne med snacks kl 16, men da vi dukkede op så de helt mystificeret ud, men efter lidt tid kom champagnen og noget smørristet flutes med skinke, det smagte vældig godt men G havde lige glædet sig til noget kaviar i stil med det vi fik om aftenen til forret.

Til aftensmaden var personalet lidt mere oppe på dupperne, selv om tjenerdamen havde lidt svært ved at finde ud af hvor vi skulle sidde, men til sidst fandt hun bordet, det var igen ude i udestuen med udsigt til et mega stort egetræ, som åbenbart er kroens vartegn.

Vi bestilte igen den billigste af vinmenuerne, og startede med en forforret som var noget trøffelkrokant eller noget lignende, og der var selvfølgelig også det samme brød og smør som dagen før.

Første ret var andelevercreme med blommer hassel m.v. og dertil en 2015 GG riesling vum Helle fra Rheinhessen.

Anden ret var fisk, tunge med blomkål krebsehaler og små blomkålsbuketter som var skåret igennem på langs, der til 2015 Etiole de Begude fra Limoux.

Tredje ret desserten var blåbær med noget kærnemælks is, og dertil fik G et glas 2011 Brumaire Novembre, og L fik en kop kaffe.

Morgenmaden dagen efter var det samme som dagen før, men da osteudvalget ikke var det største prøvede G noget alternativt, det var advocadomos lidt mystisk til morgenmad, men det smagte faktisk rigtig godt til knækbrødet, og ikke mindst var der stofservietter også til morgenmaden.

Vi tjekkede ud lige efter morgenmaden, og kørte hjem ad en lidt anden rute end vi kørte over på om fredagen, nemlig på hovedvej 11 som gik en lille smule nordligere en 9’eren som kørte over Ystad, men turen hjem gik let og gnidningsfrit, der var endda solskin en del af vejen og temperaturen sneg sig op på 17 grader.

april 13, 2014

Mini ferie i Skåne April 2014

Filed under: Weekendture — feriedagbogsblog @ 12:45

11.04.14

Vores 20 års bryllupsdags tur gik til Häckeberga Slott www.hackebergaslott.se i Skåne, vi kørte hjemme fra lige efter middag, og det tog kun en god time at komme til slottet, som ligger ude i en sø som hedder Häckebergasjön, vi fik udleveret vores værelse som er lidt slidt, men badeværelset er fint, og der er elevator op til første sal hvor vi bor. Vi fik om eftermiddagen et glas champagne med fiske rogn af en eller anden slags (på svensk löjrum) og rødløg samt creme fraiche og dertil smørstegte toastbrød, de var ikke ristede de var virkelig stegt i smør.

Og lige inden vi går over til middagen siger vi mange tak til dem der har givet os gavekort og pengegaver fra sidste sommer så vi er kommet her.

Middagen spiste vi i ”madrummet” hvor vi fik den 4 retters menu, med tilhørende vinmenu:

Vi startede med en for forret som var noget råt hjortekød med löjrum og noget andet lækkert, og der kom også diverse lækre små brød med 3 slags smør – trøffelsmør, saltet smør, frisk-ost med et eller andet krydderi – inden 1. ret som var noget med kammuslinger, røget kaviar, fennikel og en masse andet som vi ikke ved hvad var, men det smagte hammer godt. Vinen var Chablis La Finage fra Bourgogne 2012

Så kom der rillette som er en form for grisesylte med pickles, tørret rugbrød (meget lidt af det) og sennep dertil var der Pinot Gris Reserve fra 2011.

Så kom vi til hovedretten som var oksekød (efter l’s mening fra et eller andet sted på oksen) med bagt gulerod, kartoffel kroketter hvor der var bacon inden i, rødvins sovs, og vinen var Château Roques Mauriac Bordeaux fra 2007.

Og så kom vi til desserten, men lige inden fik vi en mini isvaffel med tranebæris og lakrids, lige en enkelt mundfuld. Ellers var det karamelis med diverse ikke nærmere defineret tilbehør deriblandt hasselnødder og marengs, dertil var det en Muscatel du setubal fra Portugal fra 2008.

Så var vi god nok mætte, så vi sluttede lige af med en kop kaffe til hver, og en lille whisky til G Mackmyra svensk whisky www.mackmyra.se .

12-4-14

Vi startede så med at daffe ned til morgenmadslokalet hvor der var det helt store udvalg – 2 slags mørkt brød (begge ret tørre), knækbrød (også tørt som det skal være) og nogle lækre boller med mange kerner i – så var der røræg med små pølser og bacon, kogte æg, flere slags pålæg, oste og marmelader, juice flere forskellige, croissant og kaffe og te.

Derefter kørte vi lidt rundt og fandt det museum, som vi havde skrevet op hjemmefra, det var www.satatarmuseet.com, som handlede om de landarbejdere der havde arbejdet i Skåne helt op til 1950’erne.

Efter dette kørte vi til Trelleborg for at få lidt frokost og efter at have gået lidt rundt, fandt vi en kinesisk restaurant www.restaurangtaipei.se, hvor vi fik to retter, først dybstegte rejer og derefter oksekød med bambusskud dertil danskvand.

Så kørte vi tilbage til slottet, hvor vejret efterhånden var blevet lidt køligt og ikke så flot som det var fra morgenen, så G gik kun en lille tur.

Eftermiddagskaffe med først scones med philidelfia og marmelade, dernæst noget mousse (kan ikke huske hvad det var for nogle bær der var i) og så noget kage som var lidt tørt i det så det lod vi ligge efter at have smagt på det.

Middagen om aftenen var igen en 4 retters menu, som startede med en for forret som denne gang var noget fårepølse med sennep.

Så blev der også serveret diverse slags brød og 3 slags smør.

Første ret var bagte (ikke spejl) æg med noget rimmet torsk og ørredæg, dertil fik vi en Riesling Jakob Kuhn Tonkisel Rheingau 2012.

Næste ret var confittered hanelår fra en ejendom der lå lige i nærheden (Tockafarmen) , som iflg. den dansktalende tjener der betjente os denne lørdag aften, også leverede kyllingekød til Nobelprismiddagen, tilbehøret var morkler og fritterede brændenælder samt brændenælde mousse (specielt men ret lækkert) . Her var vinen Heidi Schrock Gauburgunder Burgenland Østrig 2010.

Så fik vi to slags kalv, den første var kalvebryst som var bagt i oven i 9 timer, og derefter grillet, den anden var kalveryg som stadig var lidt rødt, tilbehøret var sellericreme, stegt løg og ramsløg, vinen var Côtes du Rôhne Villages Vidal Fleury 2011.

Inden desserten kom der så igen som i går en lille isvaffel denne gang med solbær is, for at klare ganen inden den rigtige dessert som var både rå og kogt rabarber med vaniljeis, rabarberne var frygtelig sure, og det kunne ikke engang opvejes af den dessertvin som vi fik, igen en østrigsk vin Tschida, AL Seewiinkel, fra Burgenland.

Og til allersidst fik G igen en whisky helt forskellig fra den i går men også fra Mackmyra , og L fik en Bailey med kaffe.

Vi fortalte så den dansktalende tjener at vi var på slottet for at fejre vores 20 års bryllupsdag, hvorefter han gav os en flot bog med skånske egnsretter og fortalte os at vi skulle kigge på slottets 1. sal, hvor der var mange rigtig flotte kunstværker af danske kunstnere, fra starten af 2000 tallet, og han havde ret, det var virkelig flot.

Blog på WordPress.com.