ferieblog for G+L

juni 29, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 17

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 5:52

28. juni 08

Så startede vores hjemtur, med at damen som skulle modtage vores nøgle først kom kl 10, selv om hun havde lovet at komme lidt over 9, men vi kom da godt ud af Sarlat, og på Motorvejene op imod Paris, undervejs var der masser af biler med rugby-fans, de skulle til den franske filale I rugby I Paris, fandt vi ud af senere på dagen, da vi så tv-programmet.

Disse fans gjorde at rastepladserne var så overfyldte, at vi ikke kunne finde et sted at parkere da vi ville have noget frokost, så vi kørte af motorvejen og fandt Hotel Campanile hvor vi fik deres ta’ selv frokost som bestod af flere forskellige pateer, pølser, laks og masser andre spændende ting, og flere forskellige oste og mange forskellige søde desserter, rigtig lækkert, og så vi fik masser af vand til.

Så gik turen videre nordpå hvor vi ramte omfartsvejene om Paris ved 5 tiden, det tog lidt tid der var massiv kø-kørsel, men endelig nåede vi ud af køerne, og kom ind på Motorvej A1, hvor vi drejede fra på den første afkørsel og til vores store glæde så adskillige hoteller ligge på det samme område, men det viste sig at de alle var optaget, så vi måtte køre videre, to afkørsler længere fremme fandt vi så et Mercure hotel som havde et værelse ledig, det var rigtig lækkert med tv, bad og alt hvad der hører sig til, vi spiste i hotellets restaurant, hvor vi fik tai-inspireret salat, som var med stærkt krydret kød, og som hovedret kalkunkød I noget lækkert sovs med champinon, og som dessert henholdsvis crème brulle og ost, dertil øl og vand.

juni 27, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 16

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 18:11

27. juni 08

Så er det vores sidste hele dag I Sarlat, så vi er begyndt at pakke, og slæbt den første kuffert op til bilen, jeg tror stigningen er uden for kategori.

Efter denne motionering gik vi hen og spiste frokost på La Crêpe Rie hvor vi før har været for at få frokost, i dag var menuen crêpes med gedeost og dertil igen grøn salat med lækkert dressing, som dessert var der crêpes med noget sødt som vi ikke har fundet ud hvad er for noget (efter opslag I  ordbogen mener vi det er brombærmos) , dertil øl, vand og cider, igen rigtig lækkert og meget anderledes fra det andet mad der serveres I byen.

Så har vi været hos slagteren og købt laks, terrine og noget ande foie gras som vi skal spise hjemme I lejligheden, sammen med et skægt udformet flute.

I morgen skal vi aflevere nøglen kort tid efter kl 9, og så går turen hjem, der er ca 1.900 km så vi bruger 3 dage, men I morgen skal vi gerne nå et godt stykke op forbi Paris, så vi på søndag kan nå et langt stykke op I Tyskland.

 

Frankrigsturen 2008 – del 15

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 9:30

26. juni 08

Her i dag aftalte vi at vi ville køre ud og se et Napoleon museum som ikke ligger så langt her fra.

Allerførst kørte vi I Leclerc for at handle det sidste vin som vi skal have med hjem, og undervejs mod Bergerac lykkedes det os at finde et sted hvor vi kunne få vasken bilen, den så farlig ud efter vores Formel1 tur hvor den blev smadret til I insekter.

Frokosten spiste vi på La Flambée www.laflambee.com hvor L fik mozzarella og tomat-salat og G fik salat med ristet franskbrød med ost, som hovedret var der ande-pølse med lidt salat og 2 stykker bagt kartoffel til dessert var der nougatis til G det var med lidt nougat og meget nødder og L fik crème brulle dertil masser af vand, som vi faktisk ikke betalte for, da der var vin incl. I menuen.

Så kørte vi ud mod museet, som lå langt ude på landet hvor der for resten blev avlet jordbær I meget stor stil.

På museet www.musee-napoleon.com blev vi modtaget af ejeren, som var en del af Napoleon familien, efterkommer af Napoleons bror, han gennemgik samlingen for os og et belgisk par, så museet var ikke overrendt. Den belgiske familie indvilgede heldigvis I at omvisningen foregik på engelsk, og han troede åbenbart også vi var englændere indtil vi fortalte ham at vi var danskere, hvorefter han fortalte at han også for mange år siden havde spist frokost med dronning Margrethe, det var godt nok før hun blev dronning.

I samlingen var der mange ting som havde tilhørt Napoleon personlig bl. a. sabler, blækhuse malerier m.v., nogle af malerierne på museet var de originale til nogle malerier på andre museer I Frankrig, som altså bare var kopier. Der var også noget porcelæn som havde tilhørt en prinsesse som havde været flygtet til England, og så var der en hel samling af glas som havde tilhørt Napoleon den 3. 

Det var en meget stor oplevelse at se dette museum.

Aftensmaden spiste vi på Restaurant Le Bouffon hvor vi først fik salat med røget og stegt andekød, hovedretten var fisk, og derefter var der gedeost desserten var crème brulle, vi fik rosevin og vand til.  

Så var der fodbold igen.

juni 26, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 14

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:59

25. juni 08

Her startede dagen med at der dryppede vand ned I vores badeværelse, det kom åbenbart fra lejligheden ovenpå, men vi kunne ikke komme I kontakt med personerne ovenpå så ringede til udlejerne som lovede at se på sagen, de dukkede aldrig op hos os, men har ikke dryppet vand ned siden.

Der var markedsdag I byen igen i dag, så vi gik ud og handlede lidt ind noget foie gras samt noget trøffel til at tage med hjem, endvidere købte vi nogle bluser af hvidt bomuld I en speciel butik som handlede med tøj udelukkende af Egyptisk bomuld Blanc du Nil http://www.best-stmartin.com/detail.asp?storeID=5365&catID=2&typID=9 .

Frokosten spiste vi på La Petite Borie, hvor vi fik suppe, som blev serveret I terrin som vi selv skulle øse op, I suppen var der brød, æg og masser af hvidløg. Derefter fik vi omelet med bacon og kartofler, og til slut noget yoghurt lignende, der til øl og masser af vand, en rigtig god frokost.

Aftensmaden spiste vi I lejligheden vi fik æg I gele med skinke og en stor skive skinke samt det sidste foie gras vi købte I lørdags dertil en god flaske rødvin.

Og så så vi fodbold (det der blev vist)

juni 25, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 13

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 10:59

24. juni 08

Her kørte vi så til St Emilion www.saint-emilion-tourisme.com  for at se på vin og vinmarker, der var ca 200 km hver vej, turen gik ad motorvej A89, som er en af de mest øde motorveje vi længe har set, I stedet for at køre på den næsten nye motorvej som der godt nok skal betales for at køre på, holder bilerne I kø på motortrafikvejen der løber næsten parallel.

Vejret var igen fugtigt og varmt, undervejs kom der nogle få dråber.

Vi fandt et vinslot som solgte vin direkte, dvs slot og slot, det lignede mere et husmandssted, men vi smagte på deres vin og købte lidt, bagefter kørte vi ind til selve byen St. Emilion, som er turistificeret ganske forfærdelig, vi gik ind I en af de utallige vinbutikker og købte et par flasker.

Så spiste vi frokost på restaurant Les Epicuriens vi fik bagt fisk med bagte hvidløg og bagte grøntsager rigtig lækkert men der var ikke meget af det, til det fik vi vand.

Da vi havde spist frokost viste det sig at alle butikkerne var lukkede, de holdt middagslukket, så vi kørte I stedet til Pomerol www.pomerol.com  en meget lille landsby, hvor der kun er en kirke en skole og nogle få huse, samt så masser af vinslotte med vinmarker så langt øjet rækker, der er absolut ikke andre afgrøder I området end vin.

Vi prøvede at se om en af slottene holdt åben, men der var også lukket, så vi kørte hjem igen.

Undervejs overmandede sulten L, så vi holdt ind på en motorvejsrasteplads hvor hun fik en sandwich og noget at drikke, da var temperaturen nået op på ca 30 gr.

Aftensmaden spiste vi på La Salamandre hvor vi fik foie gras med figner, lidt specielt men det smagte godt, så fik vi andelår rigtig mørt stegte med ”bjerge” af kartofler og til dessert ost og sødt, vi fik en god lokal rødvin og vand til.

Vi glemte at skrive i går, at da vi stod op kunne vi høre nogle bore I huset hvor vi bor, det viste sig at der blev sat et skilt op med følgende adresse www.in-sarlat.fr som henviser til det hus vi bor I samt nogle flere.    

juni 24, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 12

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 7:40

23. juni 08

Så var det dagen efter Formel 1 stabadserne, så vi sov længe, og havde en slappe dag.

Frokosten fik vi på La Crêpe Rie hvor vi fik dagens menu som bestod af Crêpe med ost, spejlæg og skinke dertil fik vi danskvand og øl samt cider der var med I prisen, desuden var der grøn salat med dressing og til dessert endnu en crêpe med noget sødt det smagte super, og betjeningen var også super, vi tror det var en lille en mands betjent restaurant, det var i hvert fald den samme der både tog mod bestilling, lavede maden og serverede.

Aftensmaden fik vi på Restaurant Criquettamu’s et helt andet sted som G havde fundet under en lille gåtur I heden om eftermiddag, temperaturen var et stykke over 30 gr.

Menuen bestod af laksetartar med salat, derefter rosastegt andebryst med stegte kartofler samt salat og endelig tre slags ost med den samme slags salat, vi fik en god lokal rødvin og en stor flaske vand til, restauranten var ”fancy” med stof på stolene og mystisk musik I højtalerne. Musikken blev I den første del af måltidet overdøvet af en flok højtråbende amerikanske turister så kan man jo vælge hvad der er værst, restauranthunden var en meget stor schæfer der løb rundt I restauranten (heldigvis først efter vi var færdig med at spise) rigtig ulækkert, men måltidet var helt OK.

juni 23, 2008

Frankrigsturen del 11 – F1 dag

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 11:11

22. juni 08

Så var det dagen for Formel 1 løbet www.formula1.com , vi stod op før en vis herre fik sko på og kørte hjemmefra kl 6.30, der var ca 400 km til Magny Cours http://www.magnyf1.com/ , vi fandt uden problemer banen, og fik at vide hvor vi skulle køre hen for at få vores billetter, vi fik udleveret et mærkat til at sætte I ruden på bilen som vi opfattede som parkeringsbillet, men det viste sig ikke at være tilfældet, så efter at have kørt rundt og blevet afvist et utal af steder lykkedes det os at finde en engelsk talende dame som fortalte os at den mærkat vi havde fået absolut ikke var en parkeringsbillet men sådan en skulle vi købe ved siden af så det gjorde vi så €30 så var det også betalt, men vi fik da parkeret bilen.

Så skulle vi finde det sted hvor vi skulle have udleveret vores billetter, vi gik til billetsalget men fik at vide at vi skulle gå et helt andet sted hen faktisk lige der hvor vi var kommet ind på banen første gang, der var så et par kilometer at gå frem og tilbage, I meget fugtigt vejr og med en temperatur på ca 25 gr. Men vi fik da udleveret vores billetter, og kom tilbage til indgangen og fandt vores pladser, som var rigtig gode lige ud for pit-stoppene med udsigt til start-gridden helt oppe på bagerste række på tribunen. Da vi kom ind på vore pladser regnede det lidt og der blæste en kølig vind og da vi sad på bagerste række var vi  rigtig glade for at vi havde taget vores regnjakker med.

Lige inden løbet gik i gang blev banen overfløjet af 6 franske jagere der med røg dannede det franske flag.

Det var fascinerende at sidde og se direkte ned I pittene og se live hvor hurtigt pit-stoppene faktisk får, og med hvilken præcision de forskellige folk I mekanikerteamene står når bilerne kommer ind. Men selve løbet er meget svært at følge med I, vi sad sådan at vi ikke kunne læse stillingen på de opstillede storskærme, så der er det nemmere når man ser det på TV.

I øvrigt skete der meget lidt I forhold til andre løb, der var kun en kører der udgik (han parkerede bilen omme bagved og gik bare ud) , og der var ikke nogle uheld af betydning, det havde nok været ”sjovere” hvis vejrudsigten med 30 gr og torden havde holdt.

Da løbet var slut gik vi så tilbage til bilen, som vi fandt igen uden problemer, men der gik 1 time inden vi overhovedet kom ud fra pladsen I en kø der bare flyttede sig lidt, og endnu en time inden vi var ude på en grusvej. Da vi så kom ud på motortrafikvejen var den lavet om fra en vej med 1 spor I den ene retning og 2 spor I den anden til tre spor I den ene retning, som så var den eneste vej man kunne køre, det var så heldigvis I den retning vi skulle. Bilerne der skulle mod Paris, som I grunden skulle have været I modsat retning kørte så sammen med os det første stykke, og da de drejede fra løsnede det op så vi kunne køre med ganske god fart ud mod motorvejen.

På motorvejen fik vi så dagens 2. Måltid efter morgenmaden havde vi kun fået noget vand at drikke samt nogle kiks, idet vi opgav at købe sandwish og vand på banen fordi vi jo skulle vade frem og tilbage efter billetterne og da vi endelig havde fundet vore pladser var lysten til at gå hele vejen ned igen meget lille. Vi fik noget der lignede hakkebøf med fritter og pebersovs på en motorvejsrestaurant www.autogrill.fr og så gik turen ellers videre mod Sarlat, luftfugtigheden var til slut så høj, at vinduerne duggede så meget at det var nødvendig at bruge vinduesviskerne hele tiden, det har vi godt nok aldrig oplevet før, men det blev heldigvis ikke tåget, så vi nåede hjem og fandt en parkeringsplads I god ro og orden, men så var klokken også 23 en rigtig lang, men god dag.    

juni 21, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 10 (F1-1)

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 17:15

21. juni 08

Vejrudsigten for i dag sagde 33 gr, og da vi havde fundet en udmærket parkeringsplads til bilen, blev vi enige om at gå lidt rundt I Sarlat og kigge på markedet og måske købe lidt ind. Her til aften er de ved at varme op til diverse koncerter I byen, så vi håber ikke støjniveauet er for voldsomt når nu vi skal tidligt I seng pga. F1 dagen.

Vi startede med at købe noget foie gras til vores mad I aften, da vi skal tidlig op I morgen, kan vi ikke vente med at gå ud at spise til efter kl 8. Vi købte også lidt ost og lidt pate mv. hos slagteren.

Endelig gik vi ud og købte et kalveskind til at have på gulvet hjemme. Temperaturen var stigende, så vi fandt ud af hvordan vi skulle tænde air-conditioneringsmaskinen, den køler udmærket.

Frokosten fik vi på en fortovscafe først en salat med æg oliven m.v. og så en crepes (pandekage) med skinke, champignoner m.v. dertil øl og vand, begge retter var rigtig lækre det eneste der var at anke over var betjeningen der I modsætning til I aftes var uhyre langsom.

I aften spiser vi så halvdelen af det indkøbte, for i morgen skal vi til Formel 1 løb I  Magny-Cours.

Frankrigsturen 2008 – del 9

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 10:16

20. juni 08

I går glemte vi helt at skrive om vejret, men det er måske fordi det er ved at blive bedre, i går var der 24 gr og skyfri himmel, i dag er der 26 gr, på et tidspunkt da bilen havde stået I solen et stykke tid var der 45 gr inden I den, men i dag er der lidt skyer.

Noget helt andet er at vi er begyndt at høre dansk radio over nettet, så når vi hygger os I lejligheden hører vi P4 ligesom vi gør hjemme.

Men dagens udflugt gik til Perigueux http://www.ville-perigueux.fr/ her fandt vi et sted at parkere bilen, og gik ind og fik noget frokost på Les Cigales vi startede med terrine med Foie gras derefter stegt laks med bearnaisesovs og til sidst crème brulle, vi sad udenfor og fik lidt sol.

Så prøvede vi at finde Vesunna museet men efter at have gået lidt rundt I bagende varme opgav vi at finde den til fods og tog bilen og det lykkedes os så at finde det http://www.museum.com/jb/museum?id=39194 det var et museum bygget over en romersk bygning, men det var ikke nær så flot og omfattende som det vi så I Köln.

Middagen fik vi på en nærliggende restaurant Les Delices de Lauranlice hvor vi tog menuen som bestod af ristet foie gras på ristet brød med en form for brun sovs, dernæst butterdejs dimser med rørhatte a la crème, så stegt svinekød med trøffelsovs og kartofler og noget der mindede om brunkål, og så lun blåskimmelost med salat og endelig nugatis som vi ikke spiste ret meget af, da vi var ved at blive mætte, vi fik en god rødvin noir perigord fra en nærliggede by Domme.

Betjeningen var helt speciel, der kom en venlig herre og tog imod vores bestillinger, men selve serveringen blev foretaget af en ung pige, som næsten smed retterne på bordet og vi fik ikke engang lejlighed til at smage vinen hun skænkede ikke engang op I glassene, og serveringen gik forfærdelig hurtig, vi brugte faktisk ikke mere end en time på de fem retter.

 

juni 20, 2008

Frankrigsturen 2008 – del 8

Filed under: Sommerferie — feriedagbogsblog @ 8:56

19. juni 08

Denne dag gik turen til Musee de l’Automate I Souillac, det var et lille spændende museum med mekanisk lejetøj og andre mekaniske figurer.

Frokosten indtog vi på Grand Hotel hvor vi sad ude under overdækning. Først fik vi friturestegt carambert med grøn salat, derefter en halv kylling (det var altså en meget lille kylling)  pr. mand med svampe, og lidt omelet og stegte kartoffel tern, og til dessert chokolademousse med kokosmel, og en stor flaske vand, vi er enige om at det nok er den bedste frokost vi har fået på denne ferie og prisen var kun €12,50 pr. mand.

Så kørte vi ud I det blå, det lykkedes os at komme ud på en meget smal vej, fordi L så forkert på kortet og så kom vi ad en anden rute 19 end den hun regnede med.

Middagen fik vi på en restaurant lige I nærheden, La Rapiére hvor vi først fik salat med røget gedekød, ost, spejlæg, tomater m.v. Hovedretten var steak af andekød (mindede lidt om mørbradbøf) dertil kartofler, dessert var gedeost med valnødder.

Fodbold fodbold fodbold.

Older Posts »

Blog på WordPress.com.