ferieblog for G+L

november 29, 2019

28-11-19 Haderslev

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 8:29

Torsdagen var så vores sidste dag i Haderslev, vi startede med at gå ind i byen, langs med vandet, hvor det første vi kiggede på, var domkirken https://www.hado.dk/ som ikke var helt så stor indeni, som når man kiggede på den udefra, hvor den var placeret på en høj.

Derefter var L i garnbutik Garnache https://garnache.dk/ hvor hun købte diverse garn.

Efter dette skulle vi lige have noget formiddagsdrikkelse som vi fik på Søster Selvsving http://soesterselvsving.dk/ en mærkelig cafe, med diverse drikkelse og ellers handel med diverse ting og sager så som julepynt og tasker, her fik vi begge en dejlig kold belgisk øl.

Frokosten spiste vi på Ristorante Fratelli https://www.ristorantefratelli.dk/ hvor L fik pasta, og G fik laksesalat dertil fik vi begge Fuglsang øl.

Og så var vi på de sidste to museer som var incl i de billetter vi havde købt dagen før i vognsamlingen https://historiehaderslev.dk/ her var Ehlers samlingen det mest spændende, det var en stor samling af lertøj fra mange egne og fra mange tidsepoker, i Von Oberbergs Hus, var der nogle flotte kalkmalerier, og ellers en duft af diverse krydderier.

Senere om eftermiddagen, var G en lille tur i byen og få en øl, her kunne serveringsdamen kende ham, så det er tegnet på at det er tid at tage hjem.

Aftensmaden spiste vi igen på hotellet, hvor vi fik dagens ret, som var hakkebøffer med løg, agurkesalat og kartofler med brun sovs.

november 28, 2019

27-11-19 Haderslev

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 9:24

Så var det tid til lidt familiebesøg, vi besøgte L’s moster i Augustenborg, som vi spiste smørrebrød med til frokost.

Dagens museumsbesøg var Slesvigske Vognsamling https://historiehaderslev.dk/slesvigske-vognsamling/ hvor der var masser af flotte gamle hestevogne, samt kaner og andet udstyr til hestevogne, endvidere var der en del lejetøj med tilknytning til heste.

Aftensmaden spiste vi på hotellet hvor vi fik deres aften buffe som bestod af helbagt laks med syltede æg, og hovedretterne var stegt andebryst, kyllingebryster og svinekød.

Dagens vejr var igen gråt, temperaturen 7 grader og lidt regn en gang imellem.

november 27, 2019

26-11-19 Haderslev

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 8:52

Her om tirsdagen var museerne så åbne igen, vi havde talt om at vi ville tage til Kolding og se på Trapholt museet, men vi fandt ud af, at en meget stor del af udstillingen var med moderne keramik, så det var for meget lig det vi så i søndags.

Så vi tog Koldinghus https://www.koldinghus.dk/ hvor vi fandt en parkeringsplads lige i nærheden. På slottet var der en del spændende udstillinger, bl. a. en med moderne smykker, og der var også en kongelig systue, hvor der sad en hel flok damer og drak kaffe.

Frokosten spiste vi i Kolding sammen med M på Marcellos https://marcellos.dk/kolding/ hvor M og L fik sandwich med tunmousse med vand, og G fik omelet med ost og skinke samt øl. Derefter fik M og L en dessert tapas, med forskellige desserter og dertil kaffe.

Om eftermiddagen var G igen ude på en lille tur i byen, og han fandt et andet sted at få en Guinness hvor var prisen lidt højere end i går.

Aftensmaden spiste vi på hotellet, og her var det oksegryde med kartofler og asier, med en flaske italiensk rødvin magen til den de forrige dage.

Vejret var igen koldt, og om formiddagen regnede det en del.

På hotellet er der en swimmingpool, som vi går forbi til udgangen, vi har ikke set nogen personer i den endnu, men det er måske fordi der er en stor krokodille i den (godt nok af plastik) men alligevel.

november 26, 2019

25-11-19 Haderslev

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 8:28

Morgenmaden på hotellet var fint, der var røræg med bacon og små pølser, kogte æg diverse slags morgenmadsprodukter, pålæg og ost.

Her var det så dagen for et lille Tysklands-besøg, så vi kørte til Flensborg, hvor vi fik parkeret bilen i et p-hus, hvorefter vi gik en lille tur på byens gågade, og L var inde og kigge på tøj hos Ulla Popken, og det lykkedes hende at finde en vinterfrakke, og et par vinterbukser, samt lidt diverse.

Efter det skulle hun i garnbutik Handarbeits House, Flensburg https://handarbeitshouse-flensburg.business.site/?utm_source=gmb&utm_medium=referral hvor hun købte et enkelt nøgle garn, og nogle strikkepinde.

Frokosten spiste vi på Hansens Brauerei http://www.hansensbrauerei.de/ hvor L fik Brauereiphanne en slags biksemad med spejlæg og det hele, og G fik Carruwurst med kartoffelsalat dertil mørkt øl, det var rigtig godt.

Derefter gik vi tilbage til bilen, som vores telefon godt vidste hvor var parkeret helt præcist endda, med etagen i parkeringshuset og det hele.

Da vi kom hjem, hørte vi at der havde været et tyveri, på det museum i Dresden hvor vi var i sommerferien, der var stjålet smykker m.v. for cirka 7,5 mia. dkk. https://www.dr.dk/nyheder/udland/se-video-tyveknaegte-smadrer-juvelmontrer-med-oekse-under-museumskup

G var lige en lille tur i byen og var inde og få en Guinness her var prisen i den billige ende, faktisk på linje med Dresden prisen.

Aftensmaden spiste vi igen på hotellet, hvor vi fik unghanebryst med diverse tilbehør, og dertil en vin magen til den vi fik dagen før.

Dagens vejr var igen køligt 7 gr, men tørt og ikke så blæsende som dagen før.

november 25, 2019

24-11-19 Haderslev

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 8:32

Nu var det tid til en lille efterårsferie, som i år gik til Haderslev, vi startede hjemmefra ved 9-tiden, og var så på turens første museum Clay Keramikmuseum https://claymuseum.dk/ som er beliggende ved Middelfart ved 11-tiden, så vi kom over den gamle Lillebælts bro 2 gange. Museet er beliggende i en meget flot gammel bygning, med udsigt over Lillebælt, og der var udstillinger af moderne keramik, og en stor udstilling af ting fra kongelig porcelænsfabrik, det var rigtig flot og kan absolut anbefales.

Efter museet kørte vi så videre mod Haderslev, vi kørte ikke på motorvejen, og vi fandt også en landevejskro Kryb I Ly kro https://www.krybily.dk/ hvor vi fik en rigtig god frokost, L fik 3 slags sild med rugbrød, og G fik pandestegt rødspætte med brød og lidt salat, dertil øl.

Derefter kørte vi det sidste stykke vej til Haderslev, hvor vi bor på Hotel Norden. https://www.hotelnorden.dk/ vi fik et værelse, som ikke var ret stort, og der var ingen armlæn på nogle af stole, og heller ikke noget skab til ting og sager, men ellers var det ok. I hotellets reception er Ole Olsens speedway motorcykel udstillet i forgyldt version.

Vi nåede også lige at gå en lille tur i byen inden det blev helt mørkt, hvor vi var på en cafe og fik noget eftermiddags drikkelse.

Vejret var hele dagen overskyet og mørkt, så mørkt at bilen kørte med natlyset tændt det meste af tiden. Men det var tørt hele tiden temperaturen var omkring 7 grader.

Aftensmaden spiste vi på hotellet hvor vi fik deres menu 2 retter, først dampet rødspætte, på salat, og derefter 3 slags kød: andebryst, svinekæbe og kalvebrislinger, dertil lidt kartofler og andet godt, drikkelsen var en italiensk rødvin og masser af dejlig koldt vand.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.