ferieblog for G+L

oktober 4, 2023

Hannover nr 2

Filed under: Efterårs-/vinterferie — feriedagbogsblog @ 6:58

3. oktober 2023

Dagens morgenmad var ok, der var masser af forskelligt pålæg, og æggekage som var lidt tør i det, baconen var også lidt tør og det samme var brødet, mens jeg er i gang med jammeret så var både mælken og kaffen lunken.

Og derefter fandt jeg uden problemer sporvognsstoppestedet, og fik købt billet, så må vi håbe at det er den rigtige slags.

Der var næsten ingen med i sporvognen, og efter lidt kørsel fandt jeg ud af hvorfor, der stod nemlig på displayet at det var Tysklands genforeningsdag, så da jeg nåede ind til city, var alt lukket, jeg gik rundt og kiggede bl.a. i hovedbanegården, og jeg fik lidt fornemmelse af hvor ting er i forhold til hinanden, så i morgen vil jeg forsøge at finde et museum eller to.

Frokosten spiste jeg på Cafe Centrale Café Centrale Hannover (cafecentrale-hannover.de) hvor jeg fik skinke gordon bleu med brasede kartofler. Det var lidt tørt selv om den søde servitrice, sagde at der var masser af ost imellem kødet, men jeg havde lige lidt svært ved at finde det, til det fik jeg øl.

Jeg tog tidlig hjem til hotellet, da der var blevet lovet meget regn, men der var ikke kommet noget da jeg kom hjem, så da jeg lige havde hvilet lidt, ville jeg lige gå en tur igen, men så begyndte der at komme dråber, så jeg gik tilbage, og faktisk inden jeg var kommet op på værelset væltede det ned, men det tog ikke lang tid. Imens jeg var inde i byen, var det lunt jeg sad udenfor og fik frokost, og der havde jeg kun t-shirt på.

Så regnvejret var ikke så voldsomt, som det der er kommet i Danmark, som jeg ser det på nettet.

Vedr. aftensmaden havde jeg forstået at restauranten på hotellet ville være åbent, men det viste sig ikke at være tilfældet, det var igen pga genforeningsdagen, men baren havde igen åbent, men i dag var jeg den eneste gæst, og menuen var blevet endnu mere indskrænket, nu var der kun flutes med pålæg.

Men den flinke bardame, varmede en flutes til mig i mikrobølgeovnen, og smurte den med ost noget tomatnoget og salami, det smagte helt ok, men jeg var lidt skuffet da jeg havde sat næsen op efter det helt store, det var godt jeg havde fået en ok frokost, og jeg orkede ikke at tage ind til byen endnu engang, og jeg blev da mæt.

Så læren må være tag aldrig på ferie til Tyskland den 3. oktober!

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.